Ansat var klar til at overtage fabrikken: Jeg er dybt skuffet

Den Danske Keramikfabrik i Nexø er lukket og ophørt. Konkursboet efter satsningen på at genstarte en keramikproduktion på Bornholm er solgt til en investor ovrefra uden erfaring med keramik. Istedet kunne fabrikken have været ført videre af bornholmske keramikere, mener nu to af de tidligere ansatte.

I december begærede fabrikkens ejere selv fabrikken konkurs, og kurator valgte under konkursbehandlingen at sælge boet til den københavnske iværksætter og investor Frans Grønholdt Truelsen.

To af de tidligere ansatte på Den Danske Keramikfabrik i Nexø ville gerne have overtaget og ført fabrikken videre med opbakning fra andre i det bornholmske keramikmiljø, men de mener ikke, de fik chancen.

Det siger en dybt skuffet Tor Munch-Petersen, der har været ansat på keramikfabrikken i halvandet år, og hans kæreste, keramiker Nynne Rosenkrantz, der har været ansat på fabrikken, helt til den blev begæret konkurs i december. Hun havde da været ansat i to år.

Da fabrikken kom under konkursbehandling, bød Tor Munch-Petersen på konkursboet og var klar til at overtage og umiddelbart videreføre fabrikken.

– Jeg kontaktede kurator og sagde, at vi var interesserede i at købe og gav et indikationsbud. Kurator oplyste til os, at panthaverne vægtede, at købere til konkursboet skulle være nogen, der ville fortsætte produktionen,og det var netop, hvad vi ville, siger Tor Munch-Petersen.

Ifølge Tor Munch-Petersen oplyste kurator, at der var andre interesserede, og at hvis buddene lå tæt, ville der komme en anden budrunde.

Tor Munch-Petersen fik også tilsendt en registeringsrapport over værdierne i konkursboet, stand af maskiner med mere.

– De oplysninger havde vi jo allerede, da vi selv havde arbejdet på fabrikken, så jeg sendte mit bud, fortæller Tor Munch-Petersen.

Om aftenen efter deadline fik han et opkald fra kurator.

– Han sagde, at buddene havde ligget tæt, men at vi ikke havde vundet buddet. Panthaver havde godkendt den andens bud.

– Da jeg spurgte til næste budrunde, sagde han, at den ikke ville komme, da det var meget omkostningstungt med en budrunde mere.

– Som jeg ser det, var det kurator, som ikke ville køre en anden budrunde, siger Tor Munch-Petersen, der er både meget skuffet og forarget over ikke at få lov at byde på fabrikken.

– Jeg har en stærk tro på, at vi kunne have drevet den videre og jeg var også parat til at byde op.

Men er det ikke bare godt, at fabrikken nu bliver videreført?

– Hovedessensen er, at det nu er en investor ovrefra, der overtager, fordi keramik lige nu er hot.

– Vi ville overtage, fordi vi elsker keramik og kunne involvere rigtig mange mennesker fra keramiker-miljøet, siger Nynne.

Blandt andet den tidligere daglige leder af fabrikken, Jeanette List Amstrup, der selv valgte at stoppe, da hendes kontrakt udløb sidste år.

De mener, at det lå lige til højrebenet at fortsætte.

– Jeanette, Tor og jeg var fabrikken, og vi havde også idéer til udvikling, siger Nynne Rosenkrantz.

– Ja, og vi kendte produktionen. Jeg vidste, at vi kunne været gået ind fra dag et, mener Tor Munch-Petersen, trods at fabrikken blev erklæret konkurs af ejerne selv på grund af dårlig økonomi.

– Jeg ved, at vi kunne have gjort det. Hidtil har der været en bestyrelse med modstridende interesser. De havde en baggrund i hver deres eget lille værksted. Det er ikke det samme som at drive en produktion. Det kunne have været kørt meget mere professionelt, mener Tor Munch-Petersen, som dog kun har ros til overs for den tidligere daglige leder, Jeanette List Amstrup.

– Jeanette vendte et kæmpe underskud til et lille overskud, siger Tor Munch-Petersen.

Hjerteblodet

I det hele taget har de tre lagt hjerteblod i fabrikken, mener de.

– Vi har arbejdet så hårdt. Vi har bygget alt inventaret, alle hylderne, tilpasset maskinerne, det var som et barn for os, forklarer Nynne.

– Jeg kunne have tjent så meget mere som smed, og vi fik hverken pension eller tillæg. Jeg brugte endda mit eget private smedeværksted til opgaver for fabrikken. Nynne arbejdede der, og vi så jo hvor hårdt, Jeanette arbejdede, forklarer Tor Munch-Petersen sit engagement.

Hvorfor gjorde I så meget?

– Fordi vi var begejstrede for idéen, siger Tor Munch-Petersen med eftertryk.

Nu hvor Den Danske Keramikfabrik er død og konkursboet solgt, tror de heller ikke på, at de kommer tilbage, selv om fabrikken måske genstarter under et nyt navn.

– Nej, afviser, Nynne Rosenkrantz, mens Tor Munch-Petersen tilføjer:

– Jeg tror, det bliver svært at finde produktionsmedarbejdere.

De tror dog stadig på den grundlæggende idé. Ideen om at genskabe keramisk produktion på dansk jord og give de små keramikværksteder og selvstændige keramikere et sted at kunne få produceret små partier.

– Ideen er god nok, men det skulle omstruktureres – der skulle mere ”rugbrød” ind i produktionen, som f.eks. ø-koppen, og ikke kun være små produktioner.

Tor Munch-Petersen sagde op i midten af september og har nu fået arbejde som murerarbejdsmand hos et lokalt firma, mens Nynne Rosenkrantz nu arbejder som selvstændig keramiker og p.t. blandt andet udstiller på udstillingen ”Bornholms Stemme – Kunst fra en World Craft Region” på Officinet i København frem til 26. januar.

Også Jeanette List Amstrup udstiller samme sted.

Ville I byde igen, hvis I fik muligheden?

– Ja, helt sikkert, det ville vi, siger Tor Munch-Petersen.

Læs også: