Praktiserende læger om sundhedsudspil: Der mangler nye læger i Rønne og Nexø

For at sundhedsreformens intentioner skal lykkes på Bornholm, skal der flere praktiserende læger til øen.

Sådan siger formand for Bornholms Lægelaug, Rikke Hjorth Westh, om regeringens nye sundhedsudspil, der vil flytte langt flere opgaver fra landets sygehuse til de praktiserende læger.

– Vi har i forvejen stor lægemangel, og hvis der skal flere opgaver til, skal vi selvfølgelig være mange flere, og måske skal vores lægehuse og samarbejde med kommunen også struktureres anderledes. Det primære er, at vi får flere praktiserende læger, fastslår hun.

I øjeblikket er der 23 praktiserende læger på Bornholm. Egentlig burde antallet være 25, men sidste år gik to læger i Nexø på pension, og ingen stod klar til at overtage. Samtidig har to læger i Rønne i øjeblikket deres praksis til salg – det har de faktisk haft i et år, pointerer Rikke Hjorth Westh, men der er ingen læger til at overtage praksissen.

– Sundhedsudspillet giver os et fingerpeg om, at den almene praksis skal styrkes. Det er noget, som vi har skreget på i de sidste ti år. Vi vidste, at der ville blive voldsom stor mangel på praktiserende læger omkring år 2020, og der er vi jo nu. Hvis man begynder at lægge nye opgaver oveni, bliver man nødt til at styrke lægerne rigtig meget via sundhedsvæsnet, siger hun.

I sundhedsudspillet fremgår det, at regeringen vil oprette hvad der svarer til 100 nye ydernumre på landsplan i 2025. Men ifølge Rikke Hjorth Westh er det ikke ydernumre, der er brug for. Det er læger.

– Hvis man starter 100 ydernumre op, er der ikke nogle læger, der søger dem. Man skal jo uddanne en hel masse praktiserende læger, før der kommer gang i den del, og det tager flere år. Jeg tror ikke, at det rykker så meget på Bornholm, men jeg tror også, at Bornholm er godt tjent med bare at have de ydernumre, som vi har nu, hvis de alle sammen er besat, siger Rikke Hjorth Westh.

Flere kronisk syge hos lægen
Hvis sundhedsreformen vedtages skal både antallet af indlæggelser og sygehusbesøg nedbringes markant. Regeringens målsætning for år 2025 er 500.000 færre sygehusbesøg og 40.000 færre indlæggelser.

Særligt kronisk syge patienter med KOL, diabetes, hjertekarsygdomme, muskel-skeletsygdom samt angst og depression skal fremover i langt større grad behandles af praktiserende læger frem for på sygehuset. Til gengæld styrkes de praktiserende læger og sundhedspersonalet tættere på borgerne med seks milliarder kroner.

Ifølge Rikke Hjorth Westh varetager de praktiserende læger på Bornholm i forvejen en lang række opgaver forbundet med øens KOL- og diabetes-patienter.

– Det er kun de allerdårligste diabetes- og KOL-patienter, der går på sygehuset, fordi sygehuset har ikke mandskab til at passe dem. De praktiserende læger på Bornholm starter patienter i insulin og har gjort det i årevis. Det gør man ikke andre steder i landet, siger hun.

Gert Hansen, formand for Tryg Luft Bornholm, som er KOL-foreningens lokale afdeling på øen, understreger dog vigtigheden af, at det også i fremtiden skal være muligt for KOL-patienter at blive indlagt på sygehuset.

– De praktiserende læger har ikke de remedier, der skal bruges, som for eksempel iltflasker, hvis der kommer en meget dårlig KOL-patient, der ikke kan få luft, siger Gert Hansen, og tilføjer at KOL-patienter, der har akut brug for hjælp, henvender sig på skadestuen.

– Jeg håber, at KOL-patienter kan komme på skadestuen fremover, ligesom de har kunnet hele tiden, når det er akut. De praktiserende læger lukker jo klokken 16, og så skal patienterne alligevel på sygehuset, siger han.

Lindén: Ydernumre rykker ingenting
Lægemangel er langt fra kun en bornholmsk problematik. Antallet af praktiserende læger på landsplan er faldet støt gennem en årrække. Mens Lægeforeningens Medlemsregister talte 3.653 praktiserende læger med ydernummer i 2007, var tallet dalet til 3.365 per 1. januar i år, svarende til et fald på knap 8 procent.

At oprette 100 ydernumre uden at have praktiserende læger til at besætte stillingerne, ændrer ingenting ved lægemanglen, mener regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden Leila Lindén (S).

– Når jeg læser sundhedsudspillet, tænker jeg: Hvem skal puttes ind i de ydernumre? Lægerne findes ikke. Det er som at oprette en virksomhed uden at have nogen til at drive den. Vi mangler ikke ydernumre på Bornholm – vi mangler læger, siger hun.

Da det ikke lykkedes at sælge lægepraksissen i Store Torvegade i Rønne, oprettede Region Hovedstaden en midlertidig klinik på Bornholms Hospital i 2016 for de 2.600 borgere, der efter lukningen stod uden læge, påpeger Leila Lindén.

– Region Hovedstaden var forpligtet til at sikre borgerne en læge, så de to ubesatte ydernumre i Store Torvegade var dem, der førte til oprettelsen af Praksisklinikken på hospitalet af simpel nød, siger hun.

At overføre opgaver fra landets sygehuse til de praktiserende læger er derfor ikke den rigtige måde at styrke sundhedsvæsnet på, mener Leila Lindén:

– De praktiserende læger kan ansætte flere sygeplejersker til at hjælpe dem med at tage blodprøver, blodtryk og den slags. Lægehuset i Rønne har for eksempel deres eget laboratorium, hvor de har bioanalytikere. På den måde er der allerede lavet nogle foranstaltninger, så de praktiserende læger kan løse flere opgaver, men slet ikke, sådan at de kan tage sygehuspatienter, siger hun.

– Det er fint nok, at regeringen kommer med et sundhedsudspil, men ord er nemme, og så længe der ikke er nogen læger til at løfte opgaven, er det utopi, afslutter hun.

Lægeforeningens medlemstal for praktiserende læger med ydernummer er faldet fra 3.653 i 2007 til 3.365 per 1. januar 2019, svarende til et fald på knap 8 procent.
Kilde: Lægeforeningens Medlemsregister