Børn vokser op uden adgang til bad og toilet: Er der noget vi har overset?

17 bornholmske børn og unge bor uden toilet i hjemmet – et antal som forholdsmæssigt er langt større end i hovedstaden.

Og tallet overrasker borgmester Winni Grosbøll (S):

– Jeg har svært ved at forestille mig, at en bolig uden toilet er en tidssvarende bolig og et ordentligt sted for at barn at vokse op, siger borgmesteren, som nu vil undersøge, hvorvidt Bornholms Regionskommune allerede er i kontakt med de pågældende børn og unge.

I weekenden kunne Bornholms Tidende berette om, hvordan 17 ud af øens 6.635 børn og unge lever i boliger uden træk og slip-toilet. Til sammenligning lever 22 ud af hovedstadens 137.981 børn og unge på samme måde.

– Det kan godt være, at det ikke er ulovligt at bo uden toilet, men det er en helt almindelig boligstandard for en familie i Danmark i 2019. På baggrund af jeres artikel har jeg bedt administrationen om at kortlægge, hvad det er for nogle boliger, det drejer sig om, og hvad er det for nogle familier, der bor der, siger Winni Grosbøll og tilføjer:

– At der skulle være 17 børn og unge, der lever uden toilet, giver anledning til at sige: Er der noget, vi har overset?

Nedrivning af slidte huse

Når overblikket over boliger og beboere er dannet, vil man fra regionskommunens side muligvis undersøge, om den kommunale nedrivningspulje bruges optimalt, fortæller Winni Grosbøll.

På Lolland, hvor problemet med borgere, der bor i utidssvarende boliger er stort, vælter Lolland Kommune de slidte boliger – også selvom husene er beboede – for netop at undgå, at børn vokser op under meget dårlige boligforhold.

Om man på Bornholm, hvor man i øjeblikket kun nedriver tomme boliger, hvis husejeren selv søger om det, bør benytte samme metode, er borgmesteren ikke afvisende overfor:

– Jeg kender borgmesteren på Lolland ganske godt. Vi har mange snakke, fordi vi i stor grad har samme udfordringer i forhold til socialt udsatte. Vi er på Bornholm heldigvis forskånet for nogle af de eksempler, som jeg ser på Lolland, men det betyder ikke, at vi ikke også har boligmasse, der trænger til at blive fjernet på Bornholm, siger Winni Grosbøll.

Hun påpeger desuden, at Folketinget kort før jul vedtog et beslutningsforslag, som vil give landets kommuner større mulighed for at godkende privat udleje af boliger.

Riis: Flere årsager til dårlige wc-forhold

Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik bor 41 bornholmske børn under 12 år samtidig i parcel- eller stuehuse, hvor der hverken er bad eller adgang til bad.

Mens formand for børne- og skoleudvalget Morten Riis (EL) er enig i, at regionskommunen bør afdække, hvad der gemmer sig bag tallene, er han i tvivl om, hvorvidt man bør følge Lolland Kommunes fremgangsmåde.

– Om vi skal gå ind over underkende nogle borgere i den sammenhæng, synes jeg, er et svært spørgsmål at tage stilling til som kommune.

I stedet mener udvalgsformanden, at myndighederne konkret bør vurdere den enkelte sag fra gang til gang.

– Der er ingen tvivl om, at jeg synes, at tallet er bekymrende – det er ikke ny viden, at vi har udsatte familier på Bornholm – men der er mange måder at diagnosticere problemet på. At man for eksempel ikke har adgang til bad betyder ikke, at man nødvendigvis som familie skal komme i søgelyset, siger han.

At toiletforholdene på Bornholm generelt er dårligere end i København skyldes flere ting, mener Morten Riis, blandt andet Københavns mangeårige byfornyelsesindsats i de gamle kvarterer:

– Huspriserne er derfor gået gevaldigt op, og det er svært for almindelige familier at bo inde midt i København. Så der er en anden bagside af, at man måske har bedre toiletforhold i København.

Desuden er de bornholmske indkomster lavere end i hovedstaden og færre har råd til at renovere deres boliger, mener Morten Riis.

– Om de børn, der ikke har bad i huset, har dårligere opvækstvilkår, er en svær konklusion at drage, men tallene overrasker også mig, og derfor skal vi selvfølgelig også dykke ned i det, afslutter han.