Arbejdernes Landsbank er kåret til danskernes favorit for 10. år i træk

10 år, 10 sejre. Det er facit for Arbejdernes Landsbank, når man kigger på Voxmeters årlige kåring af danskernes foretrukne bank.

Over 50.000 danske bankkunder har i 2018 givet deres mening til kende i Voxmeters omfattende undersøgelse, og for 10. år i træk har flertallet altså peget på Arbejdernes Landsbank som den bedste.

Banken åbnede sin første filial på Bornholm i slutningen af 2018. Det skete i Krystalgade i Rønne.

Undersøgelsen

Analyseinstituttet Voxmeter har gennem hele 2018 spurgt knap 1.000 danskere hver uge, hvor tilfredse de er med deres primære bank på en lang række punkter inden for service, produkter, image og kommunikation.

Svarene er sammenfattet i en slags pointscore, som højest kan være på 11.000 point.

Her er listen med de otte største bankers placering:

1. Arbejdernes Landsbank: 7618 point
2. Jyske Bank: 7088 point
3. Lån & Spar Bank: 6667 point
4. Spar Nord Bank: 6624 point
5. Nykredit Bank: 6209 point
6. Sydbank: 5751 point
7. Nordea: 4852 point
8. Danske Bank: 4712 point

Undersøgelsen er baseret på i alt 51.637 interview med enkeltpersoner om deres primære bankforbindelse.