Skueglas til industri – hvad er skueglas?

Når det kommer til glas inden for industri, vil det nok komme bag på de fleste, hvor mange forskellige typer af glas der findes, hvor mange ting de bruges til, og hvor forskellige kvalifikationer og egenskaber de kan have. Læs med her, hvor vi dykker ned i skueglas til industri.

Hvad er skueglas?
Et skueglas er en komponent, som typisk indsættes i rørsystemet, hvor en del af komponenten er udført i et transparent materiale. På den måde kan det gennemstrømmende medie observeres, hvilket er relevant indenfor flere brancher.

Skueglas kan laves i mange forskellige materialer, og der kan også laves mange forskellige tilkoblingsmuligheder og flere former for indikatorer, der angiver mediets tilstand.

Med et skueglas får man mulighed for at kunne overvåge en proces, som eksempelvis kunne være væske i en beholder. Skueglasset gør det muligt at iagttage udefra, så man kan sikre, at gasser, mængde, temperatur, farve eller proces er som ønsket. Samtidig holdes mediet inde i beholderen, så processen ikke forstyrres unødigt.

Skueglas kan i fagtermer også kaldes for inspektionsglas, kigglas eller glukglas.

Egenskaber og funktioner
Skueglas bruges mestendels til at holde instrumenter og måleapparater adskilt fra industrielle processer og til at overvåge blandt andet:

Flydende væsker
• Faste masser og materialer såsom korn i en kornsilo eller cement i en cementblander
• Forbrændingsprocesser med høje temperaturer
• Fryseprocesser med lave minusgrader
• Luft, gasser eller varme

Disse brancher anvender skueglas:
• Fødevareindustrien
• Procesindustrien
• Medicinalindustrien
• Offshore
• Marine
• Transport (biler, både, skibe og fly)

Skueglas anvendes dog også indenfor andre brancher.

Skueglas skal vælges og laves ud fra behov
Skueglas udformes som regel specielt til hver enkelt bestilling. Derfor skal man også vurdere ens egne behov, før man er klar til at lave en bestilling på skueglas. Dette har nemlig afgørende betydning for, hvilket skueglas der passer bedst.

Som regel skal man tage stilling til:

• Hvilke temperaturer skueglasset skal udsættes for
• Hvor højt eller lavt tryk skueglasset skal kunne holde til
• Hvad skueglasset skal give kig til – er der kemikalier i beholderen? Hvilken proces foregår på den anden side af glasset?
• Hvorfor skal der være skueglas?