Mange så deres snit til en hyggelig søndag

NaturBornholm kan sådan en søndag formiddag godt give mindelser om en apokalyptisk katastrofefilm, hvor naturen igen har taget overherredømmet og trængt mennesket i baggrunden, og hvor de store dinosaurers tilbagekomst – hvor de så end er kommet fra – virker som et effektfuldt billede på, at vi har tabt i Darwins store udskilningsløb.

Når man træder ind gennem indgangsdøren, ser man nede for enden af den lange gang en ordentlig krabat af en dinosaurer, som kigger omkring hjørnet og ser ud til at tænke: “Hvor vover du at træde ind på mine enemærker, din lille pygmæ!”.

Her ligger visne blade på gangarealet, mennesket har forladt stedet, dét er tydeligt, og her er koldt og tillukket.

Heldigvis er dinosauren jo ikke levende, men til gengæld sniger lyden af levende stemmer sig ud gennem en lukket dør, og åbner man den, viser det sig, at der inde bag den er både varme og et leben uden lige af børn og voksne, som står eller sidder og er i fuld gang med at håndtere diverse redskaber, som de bearbejder forskellige former for træ og andre materialer med.

Der er nemlig snitteværksted i Naturklubben, og der er stort fremmøde.
– Det er helt vildt faktisk, siger naturvejleder Kenneth Nielsen og skuer ud over flokken af store og små.

Naturklubben er et månedligt tilbud til børnefamilier, som veksler fra gang til gang.
– Vi kører cirka hver måned med en aktivitet, som kan handle om alt muligt forskelligt, siger han.

– I dag er det snitteværksted, men det kan også være kriblekrable – altså noget om insekterne i naturen – det kan noget med mad eller en tur ud i naturen eller noget om science for eksempel. Vi finder på alt muligt forskelligt fra gang til gang, og der skal helst være lidt af det hele i vores program.

Og hvad laver man mere specifikt på et snitteværksted?
– I dag har de mulighed for at lave sig en blyant ud af en gren med en stift i midten, og så kan de snitte den til og tage den med hjem. De kan også lave sig en krybskyttefløjte, som er noget, man brugte i gamle dage, når man gik på jagt. Med den i munden kunne man lyde som et rådyr og på den måde få rådyrene til at komme tættere på, så man kunne skyde dem. Og endelig kan de vælge at lave nogle smykker af enebærskiver, som de kan slibe og eventuelt bore huller i til at lave en halskæde.

Det er åbne arrangementer uden tilmelding, og man må gerne møde op en enkelt gang gratis, men derefter skal man have medlemskab i Naturklubben for at deltage i arrangementerne.
Er dagens arrangement tænkt som en måde at opgradere børnene på, så når de bliver sendt ud i værkstedet af far og mor, fordi de har været uartige ligesom Emil fra Lønneberg, kan de snitte nogle ordentlige træfigurer?
– Ja, det er jo det! Og så kunne det eventuelt give interesse for naturen, så hvis børnene keder sig, kan de måske finde på at gå ud og snitte en gren, så den kommer til et ligne et dyr, eller hvad man nu kan forestille sig. Det kan måske gi noget inspiration.

I stedet for at tænde for iPadden?
– Nemlig, ler Kenneth Nielsen og tilføjer:
– Og jeg synes, det er fedt, at der er kommet så mange i dag.