Ny dinosaur har sat sit aftryk: Historisk fund gjort i Sorthat

Et nyt dinosaurfodspor fundet i en sandsten ved Pyritsøen i Sorthat er blevet erklæret som danekræ. Det udløser en kontant belønning til finderen, Christian Bach Hansen fra Aalborg, fordi fundet føjer yderligere et kapitel til historien om livet på Bornholm i Juratiden.

– Selv om vi kun har ganske få fund fra området, har vi en bred dinosaurfauna repræsenteret med både rovdinosaurer og nu tre typer byttedyr. Så det er spændende, siger geolog Jesper Milán, formand for danekræudvalget og museumsinspektør på Geomuseum Faxe.

– Det er en ny type dinosaur, der nu er fundet bevis på. Vi kendte i forvejen til de langhalsede dinosaurer, rovdinosaurer og nogle panserøgler på baggrund af fodspor fundet i området. Nu kommer der pludselig en ny type, en ornithopod, som populært bliver kaldt andenæbsøgler, siger Jesper Milán.

Burde være der

– Den burde være der, for det var en almindelig type planteædende dinosaur. Vi har bare ikke fundet bevis for den før. Det har været en lille dinosaur, måske kun en meter høj og halvanden meter lang. Men der er god chance for, at de store af dem, der kunne blive op til 10 meter lange, også har været der, tilføjer Jesper Milán.

Det nye fund er – ligesom andre dinosaurfossiler – gjort i en sandsten på stranden ud for Bagågraven (nu Pyritsøen).

Da søen endnu var en lergrav, hvorfra der blev hentet råmaterialer til Hasle Klinker, blev overskudsmaterialet væltet ned på stranden. Da der er gravet helt ned i 40 meters dybde, har man haft fat i meget gamle lag. Blandt materialet var således de meget gamle sandstenslag.

– Det er i sandstenene, at man finder fodsporene bevaret, siger Jesper Milán.

Naturlige afstøbninger

– Da sporene blev dannet, var det på en frodig flodslette med masser af mudder og ler. Når floderne gik over deres bredder, kom der et lag sand ind over det hele, som fyldte fodsporene ud. Igennem millioner af år er sandet blevet hærdet til sandsten og har dannet naturlige afstøbninger af fodsporene – ligesom når man laver en gipsafstøbning, forklarer museumsinspektøren.

– Der er heldigvis mange amatørarkæologer, der benytter enhver lejlighed til at vende hver en sten, så jeg tror bestemt, at der er gode muligheder for at finde flere fodspor. Vi får jævnligt tilsendt billeder, hvor havet imidlertid har eroderet stenen så meget, at man ikke kan sige noget med sikkerhed, men hvor der ganske givet har været tale om fodspor, siger Jesper Milán.