Bred politisk enighed: Udsatte børn og unge skal have mere hjælp

Fripas i bussen, gratis frugtordning og en særlig bornholmsk fattigdomsgrænse.

Ideerne fra politikere ved Bornholms Regionskommune er mange i forhold til at afhjælpe øens fattige børn og unge.

I weekenden kunne Bornholms Tidende berette om, hvordan 3,3 procent af Bornholms børn og unge lever i massiv fattigdom. I 2017 måtte 93 familier klare sig for 16.667 kroner om måneden før skat, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

Familierne er typisk fattige, fordi de er ramt af kontanthjælpsloftet, eller fordi de lever på integrationsydelse, oplyser Center for Børn og Familie ved Bornholms Regionskommune.

I henhold til den lovbestemte lighedsgrundsætning må landets kommuner ikke behandle borgere forskelligt. Derfor er det ikke muligt for kommunerne at udligne økonomiske forskelle mellem borgere – tilgengæld er der en række faktorer, som man lokalt kan skrue på for at hjælpe de trængte familier på anden vis, påpeger flere bornholmske politikere.

En madordning for alle børn i grundskolen er allerede på vej for at sikre sund kost til alle, påpeger medlem af børne- og socialudvalget Bente Helms (S).

– Det vil give et kæmpe løft. Man kunne også forestille sig sponsorerede frugtordninger og sådan noget som at give alle børn op til en bestemt alder frit buskort til hele øen, siger hun.

Socialstyrelsens såkaldte fritidspasordning betyder samtidig, at udsatte børn og unge kan få et gratis medlemskab i en fritidsklub i op til to år. Ifølge Bente Helms bliver ordningen dog ikke brugt meget:

– Børnenes forældre ved måske ikke, at tilbuddet eksisterer. Hvis man føler sig udsat, kan det også være svært hele tiden at skulle bede om hjælp, siger hun og understreger, at det er væsentligt, at hele lokalsamfundet engagerer sig i kampen mod fattigdom:

– Vi skal alle støtte op om de fattige børn og unge og stille os selv spørgsmålene: Hvad gør vi allerede, og hvad kan vi sammen gøre?

En lokal fattigdomsgrænse

Linda Kofoed Persson (DF), der ligesom Bente Helms er medlem af børne- og skoleudvalget, peger på en særlig bornholmsk fattigdomsgrænse som en mulighed. Dansk Folkeparti har tidligere stillet et beslutningsforslag i kommunalbestyrelsen om en lokal fattigdomsgrænse, som dog ikke blev vedtaget, fortæller hun.

Dansk Folkeparti Bornholm ønsker sig fortsat en særlig bornholmsk fattigdomsgrænse:

– Vi mener, at man på den måde kan sikre børnene. De økonomisk ringe stillede familier ejer sjældent deres eget hus, og det er dyrt at bo til leje på Bornholm. Det vil sige, at mange af de penge, som familierne modtager, bliver brugt på husleje. Jeg kunne godt tænke mig, at vi kiggede på fattigdomsgrænsen på en differentieret måde; Hvor mange penge skal man have til sig selv, når man har børn i den og den alder?

– Det er børnene, det går ud over, når mor og far ikke har tid til at købe sund kost, vinterjakke og sko i den rigtige størrelse, tilføjer hun.

Social bæredygtighed på dagsordenen

I det hele taget bør spørgsmålet om fattigdom blandt børn og unge højere op på den kommunale dagsorden, mener Carsten Scheibye (V), som er medlem af social- og sundhedsudvalget.

Ligesom Bente Helms og Linda Kofoed Persson mener han, at Bornholms Regionskommune kan og skal gøre mere for øens udsatte børn og unge.

– Vi har et problem her. Det er ikke et spørgsmål for familierne om at prioritere – der er slet ikke rum til at prioritere. Så enkelt kan man sige det, og med det som udgangspunkt skal vi selvfølgelig som regionskommune gøre mere, end hvad tilfældet er i dag, siger han.

Ifølge Carsten Scheibye løber den offentlige debat om fattigdomsgrænsen ofte af sporet:

– Det kommer til at handle om grænser på nationalt niveau. Problemet er, at leveomkostningerne og andre forhold er meget forskellige, når du kommer ud i praksis i den enkelte kommune, siger han.

For at afhjælpe Bornholms fattigste børnefamilier mener Carsten Scheibye, at fritidspasordningen bør udvides, sådan at den gælder alle fritidsaktiviteter og ikke er tidsbegrænset.

– Jeg har netop bedt om, at det her tema kommer på det kommende møde i klima- og bæredygtighedsudvalget, fordi vores Bright Green Island-strategi også bør omfatte social bæredygtighed. Det skal tydeligere på dagsordenen.

– Du måler et samfund på robusthed og styrke ud fra, hvordan man tager sig af sine svageste, tilføjer han.

Nyt projekt på vej

For at nå de udsatte børn på Bornholm har regionskommunen samtidig søsat et nyt projekt. Med initiativet ”De Små Børns Bornholm” vil man sætte ind med en tidlig indsats til udsatte småbørnsfamilier. En tidlig indsats er nemlig afgørende for at afhjælpe behovet for støtte senere, forklarer Anders Fløjborg, centerchef ved Børn og Familie.

– De første leveår er helt centrale for et barns udvikling. Derfor vil en mindre støtte til et barn og en familie inden skolealderen have en meget stor effekt, siger centerchefen.

Støtten vil bestå i en koordineret indsats, hvor man vil nå rundt om alle instanser, der er inde over et barns første leveår.

– Det kan være lige fra jordemoderen til sundhedsplejersken til dagplejeren, som har særligt fokus på, hvis der er et barn, der er sent sprogligt udviklet eller isolerer sig i forskellige sammenhænge, lyder det.

Projektet starter i efteråret 2019, men man er nu gået i gang med forarbejdet. Her arbejder man blandt andet på at styrke samarbejdet mellem kommunen og det bornholmske sundhedsvæsen, herunder sygehuset, jordemødre og de privat praktiserende læger, oplyser centerchef Anders Fløjborg.