Rørende børnebog om demens præsenteret på campus: Når livet går i Stump og stykker

De fleste kender det: Man får en Stump i halsen, og en lille tåre presser sig på, når man bliver berørt af et eller andet, som lister sig forbi hverdagspanseret og ind i hjertekulens blodbløde sanseapparat.

En klump i halsen, kalder vi det nok, men lige her – i dette tilfælde – er det historien ”Kaffe Kanin Vintergæk Væk”, der har Stump som fortællerstemme, og den kan i overraskende grad sætte følelserne i svingninger.

Vel er den en børnebog, men den behandler sit tunge emne, demens, så subtilt, men samtidig konkret, og med så fin en smukt illustreret historie, at også – og måske især? – vi voksne bliver berørt af den.

Det trekløver, der står bag den nye bog, præsenterede den tirsdag på Campus Bornholm, og det består i forfatter Betina Birkjær, illustrator Anna Margrethe Kjærgaard, og – ikke at forglemme – Jens Rehfeld fra Erindringscenter Bornholm.

Sidstnævnte har faktisk fostret ideen til bogen, og han var da også synligt berørt over, at den nu er realiseret.

– Det er et stort ønske, der er gået i opfyldelse, sagde han til Bornholms Tidende.

Han har da også bidraget til finansieringen, idet han har fundet pengene i en arv, som erindringscentret modtog fra en privatperson i 2016.

Hans egen interesse for emnet kommer af, at hans egen mor blev dement til sidst i sit liv. I den forbindelse oplevede han, hvordan hans egne børn ikke havde lyst til at besøge farmor på alderdomshjemmet, fordi de ikke forstod, hvad der skete med hende. Derfor har han syntes, det var vigtigt at lave en bog, som forældre og andre kan bruge som udgangspunkt for en samtale om demens med børn.

Det kan muligvis lyde som en pædagogisk spændetrøje, der kunne knægte den kunstneriske udførelse, men som indledningen til denne artikel gerne skulle antyde, er det bestemt ikke tilfældet. Det er en perle af en bog, som kan stå på egne ben, helt uden pædagogiske krykker.

Og i disse tider bør man nok tilføje for ikke at krænke nogen: Ikke at der er noget galt med pædagogik.

Eller krykker for den sags skyld …

En kunde

I bogen fortæller Stump om sin bedstefar, som pludselig begynder at ”tabe” sine ord – og hvad deraf følger.

Betina Birkjær bor i Svendborg, men har en søster på Bornholm, og det var Jens Rehfeld, der spurgte hende, Betina, om ikke hun kunne skrive bogen. Det ville hun gerne prøve, og for nu at gøre en lang historie kort, kender søsteren illustrator Anna Margrethe Kjærgaard, som er bosat på Bornholm.

Betina og Anna Margrethe fik kontakt og fandt ud af, at de gerne ville lave bogen sammen.

Således blev det.

– Vi mødtes alle tre, og det er … to år siden? Nu skal jeg tænke mig om. Jeg kan kan ikke huske det. Det er lang tid siden, a propos demens, siger Betina Birkjær med et skævt smil.

Det er første gang, hun har skrevet en børnebog, og også første gang der stod ”en kunde”, Jens Rehfeld, som også gerne skulle blive glad for bogen, så arbejdsprocessen var ny for hende.

– Vi fik en god snak med ham om, hvad det egentlig var, han gerne ville med bogen, siger hun.

Og hvilke tanker gjorde du dig selv om, hvordan du skulle skrue historien sammen? Det er jo ikke et nemt emne.

– Nej, det er det ikke, og jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det har været nemt, for det har det ikke. Det var jo et meget konkret emne, men det kan nu også på en måde være en befrielse at vide, at det skal handle om dét her. Jeg lavede en del research og tænkte på samtaler, jeg har haft med en veninde, som har en dement far og så videre. Jeg kom også til at tænke på H.C. Andersens ”Snedronningen” med Kaj, som mister hukommelsen og forsvinder ud i sneen – og så sagde Anna Margrethe, at hun godt ku’ tænke sig at lave noget med nogle blomster, og dermed havde jeg pludselig nogle elementer. En dement mand, som sku’ hedde Kaj, nogle blomster og noget med noget sne. Så rystede jeg posen og skabte den historie, man kan læse i bogen.

Alvorlige emner

Samarbejdet med illustrator Anna Margrethe Kjærgaard har været tæt, og de to har udviklet ideer sammen. Blandt andet fandt de frem til, at barnet, Stump, ikke skal defineres rent kønsmæssigt, så både piger og drenge kan identificere sig med ham/hende. Og det har virket, eftersom Betinas niecer har troet, at Stump er en pige, og hendes nevø, at det er en dreng.

Anna Margrethe Kjærgaard har arbejdet med flere børnebøger med alvorlige emner.

– Det er spændende, når der er noget kød på historien, frem for en sød og glad historie, siger hun.

– Den type historier appellerer meget mere til mig, den måde jeg tænker på, arbejder på og hele mit udtryk i mine bøger.

Illustratoren fortæller også, at hun og forfatteren hver især har påvirket bogen på den måde, at hun selv har kunnet tale om, hvad hun godt kunne tænke sig at tegne, hvilket har påvirket teksten – og omvendt.

– Det har været en utroligt konstruktiv og energisk arbejdsproces. Vi er gået ind og ud af hinandens ting, og det er en superfantastisk måde at arbejde på, hvor man nedbryder grænsen for hver sin del af arbejdet, siger hun.

Bogen har et efterskrift om demens og erindring af Ove Dahl, historiker og leder af Dansk Center for Reminiscens.

Betina Birkjær og Anna Margrethe Kjærgaard: ”Kaffe Kanin Vintergæk Væk” (Jensen & Dalgaard, 40 ill. sider, vejl. pris: 248 kr.)