Der kan søges penge til gode projekter

Feriepartner Bornholm har hvert år en pulje penge, der gives til gode oplevelsesprojekter rundt om på øen.

Sidste år søgte og modtog Nyvest Gymnastik og Dans og Bornholms Travselskab blandt andet penge fra den oplevelsespulje, som landets Feriepartner-bureauer råder over.

Og nu er det tid til at søge igen, hvis man vil i betragtning til uddeling af puljen i 2019.

Andreas Brandt-Andersson fra Feriepartner Bornholm fortæller, at formålet med Oplevelsespuljen er at støtte lokale ildsjæle, foreninger og lokalsamfund, som ønsker at udvikle oplevelser, der blandt andet henvender sig til områdets gæster.

– Oplevelsen skal ikke udelukkende være for turister, men vores mange gæster fra ind- og udland skal være en del af målgruppen for den påtænkte oplevelse. På den måde får vi god sammenhæng mellem vores ønske om at give noget tilbage til det lokalsamfund, vi er en del af, samtidig med at vi gør noget, der tilgodeser vores gæster og kunder, siger Andereas Brandt-Andersson.

Ialt blev der uddelt 40.000 kroner til projekter på Bornholm.

Fristen
Fristen for at indsende forslag er 1. februar.
Ansøgning om støtte i 2019 skal ske på feriepartner.dk/oplevelsespulje.