Tre procent af Bornholms børn lever i massiv fattigdom

På Bornholm lever der børn og unge i massiv fattigdom. De udgjorde sidste år 3,3 procent af vores børn. Nogle er nyfødte, andre fylder snart 18 år. Men hvis de alle var i skolealderen, ville deres antal svare til, at der i tre ud af fire bornholmske skoleklasser – folkeskoler såvel som privatskoler – sad et virkelig fattigt barn.

I 2017 var der 93 bornholmske familier, som hele året måtte klare sig for under 200.000 kroner før skat. Det viser tal fra Danmarks Statistik. De 93 fattige familier måtte hver leve for under 16.667 kroner om måneden før skat. Nogle havde endnu færre penge, der skulle række til skat, renter, husleje, mad, tøj og andre livsfornødenheder.

I sådan en situation kan sociale aktiviteter for familiens børn ende med at blive nedprioriteret. Også selvom det ”kun” koster tyve kroner at deltage. Det fortæller Anders Fløjborg, der er chef for Bornholms Regionskommunes Center for Børn og Familie.

– Børnene har en oplevelsesfattig barndom. De forældre, der har den her indtægt, prioriterer dagligt, hvad deres børn skal deltage i. Mange af dem deltager ikke i sociale fællesskaber uden for skolerne og dagtilbuddene, fordi forældrene ikke har råd. For langt de fleste mennesker er 20 kroner et lille beløb for at deltage i et arrangement i børnehaven. Men de her mennesker har simpelthen ikke pengene.

– Det samme sker, når kammeraterne holder fødselsdag. Nogle forældre afholder deres børn fra at komme med, fordi de ikke har råd til at købe en gave. For dem handler det om, om barnet skal have tøj, om der skal mad på bordet, eller om barnet skal kunne give en gave, fortæller Anders Fløjborg.

Familierne er typisk fattige, fordi de lever af overførselsindkomst og er ramt af kontanthjælpsloftet, eller fordi de lever på integrationsydelse.