Svært ikke at give sine børn den jul, de ønsker

Tonerne af ”Dejlig er jorden” flyder ud fra klaveret og blander sig med de fremmødtes sang.

Med varierende intensitet bliver der sunget med fra rækkerne, hvor folk sidder med overtøjet på.

Vi er til uddeling af julehjælp hos Frelsens Hær i Rønne. På tærsklen til juleaften er folk, der trænger til en økonomisk håndsrækning, mødt op.

I bunden af lokalet står poser opstillet med mad og legetøj, der skal forsøde de godt 120 modtageres juleaften.

På næstbagerste række sidder 45-årige Anja Keil Jensen. Hun har to små børn på skødet, ikke hendes egne, men hendes søsters.

Ved hendes side sidder hendes 24-årige søn. Familien er kommet, fordi hendes søn i dag skal have julehjælp.

Anja Keil Jensen husker dog også, da hun selv mødte op som modtager, da hendes to drenge var små.

– Jeg fik hjælp i over fire år, og det hjalp mig utrolig meget, siger Anja Keil Jensen.

Julen er en hård tid

Anja Keil Jensen blev i 2000 tildelt førtidspension. Og med to små børn var det hårdt at få enderne til at mødes. Særligt i julen blev det tydeligt, at hun ikke kunne give sine børn den jul, hun ønskede, fortæller hun.

– Det var støtte til lidt ekstra, jeg søgte. Jeg havde kun råd til den helt basale mad, så det var rart at få lidt ekstra, så jeg kunne give mine børn lidt ekstra slik og en julegave – give dem den jul, de gerne ville have, siger Anja Keil Jensen.

Hun er i dag frivillig i foreningen for førtidspensionister. Her ser hun, hvordan mange oplever julen som en hård tid. For børnefamilierne er det særligt svært at erkende, at man ikke kan give sine børn den samme jul som klassekammeraternes. Noget, hun også selv husker.

– Da mine drenge kom tilbage fra juleferie, så havde alle de andre børn jo lavet en masse luksusting i juleferien. De havde været i biografen og i Tivoli – vi blev hjemme. Jeg huser det som meget svært, at jeg ikke kunne give det samme, siger Anja Keil Jensen.

Ikke råd til mad

I Frelsens Hærs lokaler er gudstjenesten slut. Navnene på modtagerne bliver nu råbt op, hvorefter de kan hente deres pakke i lugen.

Blandt folk går Eva Welander med en nissehue på. Hun er ny leder af Frelsens Hær i Rønne, og det er i år hendes første uddeling af julehjælp.

Tidligere har hun arbejdet hos Frelsens Hær i Næstved, hvor hun også uddelte julehjælp. Hun fortæller, at det for en stor del af børnefamilierne handler om hjælp til det mest basale på en juleaften.

– Det handler ikke kun om at give dem overflod. For mange af familierne er det faktisk helt ned til, ”hvordan skal vi få råd til julemaden – er det bare spaghetti i år?”, siger Eva Welander.

For mange af børnefamilierne gælder, at forældrene er på overførselsindkomst. Det er derfor heller ikke kun i julen, at en økonomisk hjælp kan være presserende.

– Flere af de her familier har fra måned til måned svært ved at få økonomien til at hænge sammen, fordi deres udgifter langt overstiger deres indtægter. Mange af familierne kommer derfor også på andre tidspunkter af året og spørger om hjælp, fordi de ikke har mad til resten af måneden, siger Eva Welander.

Konsekvenser for børnene

Anja Keil Jensen genkender også, at økonomien trængte sig på på andre tidspunkter af året.

– I sommerferien tog alle andre jo på ferie med deres børn – det havde vi ikke penge til, siger hun.

Hun husker det som meget svært ikke at kunne leve op til andre forældres standarder. For tre år siden blev Anja Keil Nielsen tildelt erstatning for en lægefejl i forbindelse med en hofteoperation. Alle pengene gik til en ferie for hende og hendes to drenge.

– Jeg brugte rub og stub og tog mine børn med ud og rejse – der fik jeg ligesom indløst noget, som jeg føler, jeg skyldte mine børn, siger Anja Keil Jensen.

Eva Welander hører samtidig om mange familier, der ikke sender deres børn til børnefødselsdage.

– De har ikke råd til den lille gave, som forventes. Så er det lettere at sige, at man ikke kan komme.

Og det kan have sociale konsekvenser for børnene, mener Welander.

– Det sætter jo børnene uden for fællesskabet på en eller anden måde, siger hun.

Tabu på Bornholm

Selvom Anja Keil Jensens børn i dag er voksne, og selvom hun ikke selv trænger til støtte, så føler hun sig stadig kaldet til at støtte op om det velgørende arbejde.

– Jeg vil gerne støtte det gode arbejde, Frelsens Hær gør her – for jeg oplever, at der er rigtig mange, der har behovet her på Bornholm, siger Anja Keil Jensen, der også trækker på erfaringen fra sit arbejde i Foreningen for Førtidspensionister.

Eva Welander, leder af Frelsens Hær Bornholm og nylig tilflytter, ser også, at behovet er det samme her, som andre steder, hun har været.

Hun oplever dog én synlig forskel i sit arbejde på Bornholm.

– Flere forsøger at holde det hemmeligt. Det er et lille samfund, og det føles som om, at der er en større form for social kontrol, siger hun.