Man forestiller sig ikke, at piger skyder dyr i deres fritid

Ellen Gornitzka Jordt-Petersen husker stadig, da hun skød sit første dyr.

Det var til en såkaldt haretramp med hendes far. En jagt, hvor jægere går i samlet flok på udkig efter harer, der har gemt sig i jorden.

Pludselig er der en i flokken, der råber hare.

– Jeg ser, at haren ligger lige foran mig. Der skulle lige gå et par sekunder, fra jeg så den, til jeg trykkede på aftrækkeren, fortæller Ellen Gortnitzka Jordt-Petersen.

Skød, det gjorde hun dog. Og det blev dermed i bogstavligste forstand startskuddet til Ellen Gortnitzka Jordt-Petersens nye hobby som ung kvindelig jæger.

At turde trykke på aftrækkeren, markerede af den grund også et særligt vendepunkt, husker hun.

– Da jeg startede til jagttegnsundervisning, spurgte drengene mig tit: Jamen tør du overhovedet det her? Tør du overhovedet skyde et dyr? At jeg gjorde det – dét tog de andre jægere hatten af for.

Flere unge kvinder går på jagt

Ellen Gornitzka Jordt-Petersen var 16 år, da hun valgte at tage jagttegn. Hun fylder dermed i den statistik, der viser, at et stigende antal kvinder tager jagttegn.

På landsplan er antallet nemlig steget med 670 gennem de seneste fem år.

Til sammenligning er antallet af mænd faldet med 414 i samme periode.

Det viser en aktindsigt fra Miljøstyrelsen, som Bornholms Tidende har fået.

Og selv om antallet af mandlige jægere fortsat er klart mest dominerende inden for hobbyen, kan man dog tale om en tendens.

I hvert fald, hvis man spørger Drude Dahlerup. Hun er kønsforsker og professor ved Roskilde Universitet. Selv har hun også gået på jagt igennem 40 år.

– Da jeg tog jagttegn, var jeg den eneste kvinde. Nu er vi tre-fire stykker, og det er en udvikling, der især er sket de senere par år.

Den stigende tendens skal tilskrives, at kvinder ikke længere vil acceptere, at noget er forbeholdt mændene, mener hun.

– Det handler om, at kvinder har nogle andre roller nu. De tager simpelthen ”mere for sig”. Det er ikke mere så entydigt, at der er noget, der kun er forbeholdt mænd, og de kønsspecifikke lommer i samfundet er under nedbrydning, siger Drude Dahlerup.

Tal fra Miljøstyrelsen viser samtidig, at andelen af kvindelige jægere er størst i de yngre aldersgrupper. I både aldersgruppen 16-19 år, samt 20-29 år, udgør kvindelige jægere 11 procent.

For Drude Dahlerup hænger det klart sammen med, at især yngre kvinder ønsker at nedbryde kønsstereotyperne.

– Udover at de jo selvfølgelig har interessen, så er jeg også sikker på, at det handler om, at de unge piger ikke vil acceptere, at der er nogle områder, de ikke kan være med. Selvfølgelig kan kvinder alt. Det er virkelig de nye generationer, der har den opfattelse – og jo flere der er, jo flere kommer der også, siger Drude Dahlerup.

Artiklen fortsætter under billedet.

Nedbryder fordomme

For Ellen Gornitzka Jordt-Petersen skal hendes jagttegn først og fremmest ses i lyset af hendes store kærlighed til naturen.

– Jeg er et stort naturmenneske og har altid elsket at være ude i skoven. Så er der også en spænding i at være på jagt og se skoven fra en anden side, siger hun.

Jagt er en årelang tradition i Ellen Gornitzka Jordt-Petersens familie. Her er stort set alle mændene i familien er ivrige jægere. Da Ellen Gornitzka Jordt-Petersen valgte at tage jagttegn, blev hun dermed den første pige i familien.

Og selv om hun aldrig har mødt negative reaktioner fra hverken familie og jagtfæller, er det ikke altid det første, hun fortæller nye mennesker.

– Jeg har tit oplevet, at folk er blevet skræmt. Det er nok ikke det samme for drenge på min alder, der har jagttegn, det er mere normalt, siger Ellen Gortnitzka Jordt-Petersen.

Hun er derfor også stolt over, at hun kan være med til at nedbryde den norm.

– Jeg føler, jeg er med til rokke ved, hvad piger kan og ikke kan. Man forestiller sig ofte, at piger går op i at være sammen med veninder og tale om hår og make-up – det kan jeg også sagtens. Men jeg elsker, når det bliver efterår og jeg skal på jagt, siger den unge jæger.

Selv om kvindelige jægere begynder at fylde mere i statistikken, er det dog endnu ikke en tendens, der for alvor har fået greb i det bornholmske jagtfællesskab.

Når Ellen Gortnitzka Jordt-Petersen går på jagt til enten private jagter eller i Ibsker Jagtforening, er hun ofte den eneste pige. Og det kræver en vis portion mod og humor at træde ind i en traditionel ”mande-sport”, som hun kalder det.

For det kan ofte føre til sjove situationer. Særligt har hun en, hun ynder at fortælle.

– Det var til en privatjagt, som min far arrangerede. Jeg fik til opgave at fordele mændene på deres poster ude i skoven. Da vi går derned af, spørger en af mændene mig, om jeg så bare går tilbage, når jeg har sat dem af. Jeg kigger bare på ham og spørger: Hvad mener du? Jamen, du skal vel ikke med ud og skyde? siger han.

– Han kunne slet ikke forestille sig, at en kvinde skulle med på jagt. Da han så fandt ud af, at jeg altså også havde jagttegn, blev han jo både flov og imponeret, griner Ellen Gornitzka Jordt-Petersen.

Hun elsker, når hun kan overraske folk på den måde.

– Også fordi jeg har så ung en alder. Det er ikke hver dag man ser en ung pige, der har valgt den her hobby helt fra starten. I den verden, vi lever i i dag, er man vant til, at piger har en fritidshobby. Men man forestiller sig nok ikke, at de går rundt og skyder dyr i deres fritid.

Riffeltegn bliver det næste

Ellen Gortnitzka er i dag 19 år. Hun har nu gået på jagt i to år, hvor hendes jagttegn giver hende lov til at skyde med haglgevær.

Det næste bliver dog at tage et riffeltegn. For så kan hun skyde et rådyr, som hun siger.

– Det er helt klart målet med min jagt at få riffeltegn og skyde et rådyr – det er det største, man kan.

Med andre ord ser Ellen Gortnitzka ikke sig selv lægge geværet på hylden lige foreløbig. Også selv om hendes uddannelse på et tidspunkt vil flytte hende til fastlandet.

– Så kommer jeg bare hjem igen til efteråret og går på jagt i weekenderne.