Strømmen røg – generator blev sat op. I næste uge skal fejlen findes under jorden

Klemensker var uden strøm i en god halv times tid fredag eftermiddag på grund af fejl på et kabel.

Elnet Øst har sat en generator i gang, som nu forsyner Klemensker med strøm.

I næste uge skal man så i gang med at grave sig frem til fejlen, fortæller afdelingschef Klaus Vesløv fra Elnet Øst. Han kan endnu ikke fortælle præcist, hvor gravearbejdet kommer til at foregå.