Donation sætter ekstra Speed på bornholmsk ordbog

Vind i sejlene, luft under vingerne, sat på skinner, fuld fart frem …

Nej, ”ekstra Speed på bornholmsk ordbogsprojekt”, må det lyde, for nu at benytte det engelske ord for hastighed, som manden bag endda har som sit mellemnavn.

Alex Speed Kjeldsen er mag. art. og ph.d. i nordisk filologi og dertil ansat på Københavns Universitets Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab. Ydermere – og ikke mindst! – født, opvokset og i voksen alder hjemvendt til Pedersker i 2016, og sin relativt unge alder til trods, så taler han skam hørligt bornholmsk.

Den udtryksform er, ved han dog som sprogforsker, på retur med ildevarslende hast men han har sat sig for i det mindste at sikre, at verden får en ordbog over det bornholmske sprog, hvilket Bornholms Tidende fortalte om i slutningen af oktober sidste år, hvor han blandt andet netop sagde:

– Det, der ansporede mig til at gå i gang med ordbogsprojektet, var, at jeg kunne høre, at det var gået utroligt tilbage for dialekten, siden jeg rejste fra øen i 1997.

Det er Alex Speed Kjeldsens ambition at dokumentere den bornholmske dialekt i, hvad der svarer til en ordbog på tre-fire bind, med afsæt i det arbejde, som blev påbegyndt i 20’erne af de to sprogforskere Th. Teinnæs og P. K. Stibolt, og som siden endnu en bornholmsk sprogforsker, Aage Rohmann, deltog i.

Projektet blev dog aldrig færdiggjort, idet Rohmann som sidste mand på projektet kun nåede til ordet ”flætnijng”.

Altså fra ”a” og til ”f” i alfabetet, og i oktober måned vurderede Alex Speed Kjeldsen, at det ville tage ham 12 år at bringe projektet helt i hus.

Frivillige

Som omtalt i Bornholms Tidende i går, torsdag, har Sparekassen Bornholms Fond netop givet ham 100.000 kroner til at arbejde videre med ordbogen, og de midler tager han imod med kyshånd. Samtidig kan han nu fortælle, at det gav pote, når han i artiklen i oktober efterlyste folk, som havde lyst til at hjælpe ham med det store projekt.

– Jeg fik faktisk henvendelser fra en masse frivillige, som jeg efterspurgte i artiklen, siger han således.

– Og jeg har allerede været ude at snakke med 25 ældre bornholmere, som har meldt sig til at yde en indsats på den ene eller anden måde. Nogle vil taste ind, andre læse korrektur og så videre. Jeg har forsøgt at få et overblik over, hvilke kompetencer den enkelte har, og så vi skal have et opstartsmøde her i januar, muligvis den 19. januar.

Det er hovedsageligt pensionister, som synes, de har tid til at bidrage til projektet, der har meldt sig.

– Og det skete umiddelbart efter, artiklen var i avisen om lørdagen, siger Alex Speed Kjeldsen.

– Allerede mandag morgen havde jeg fået tilsagn fra 20 personer, som godt kunne tænke sig at være frivillige på projektet. Jeg fortalte om det til andre dialektforskere ovre, og de sagde, at det var da helt utroligt, det kunne kun foregå på Bornholm. Det næste, de sagde, var, at der må godt nok være mange, der læser Bornholms Tidende, og det må jo også være betryggende for jer, haha.

På mødet med alle de frivillige, som han endnu ikke ved, hvor skal finde sted, kan de møde hinanden, og han vil præsentere de forskellige opgaver, de kan melde sig til at varetage.

Har du lukket for tilgang til projektet?

– Nej, absolut ikke, jeg vil gerne have endnu flere med, siger Alex Speed Kjeldsen.

Hvordan interesserede kan kontakte ham, står i bunden af denne artikel.

– Og jeg får da stadig nye henvendelser, selv om det selvfølgelig ikke er helt så mange som i starten, tilføjer han.

Allerede nu er der tre af de frivillige, der er i fuld gang med at indtaste kartotekskort fra de tre sprogforskere som startede projektet for mange år siden.

– Og Olav Terkelsen på Balka, som jeg også nævnte i den første artikel, var allerede da i gang med kartotekskortene. Han er så optaget af projektet, at han bruger fire-fem timer om dagen på det, fortæller Alex Speed Kjeldsen.

– Men ellers er det først nu, vi skal have alle i gang i forbindelse med det møde, vi skal afholde.

Du har nævnt et tidsperspektiv på 12 år?

– Ja, og det er nok for lidt, men der er forskellige tidsperspektiver. Man kan sige, at i det oprindelige ordbogsprojekt fra 30’erne og 40’erne hed det sig, at første bind skulle udkomme i 1939, og så skulle de næste bind udkomme med fire års mellemrum. Der var regnet med i hvert fald fire bind, og det giver jo mindst 16 år. Nogle ting går i dag hurtigere på grund af computerne, men omvendt er kravene også blevet større rent videnskabeligt, så det går ikke hurtigere end det.

– Men i forhold til pengene fra Sparekassen Bornholms Fond er det vigtige det korte tidsperspektiv, som har en deadline i august 2020, og da skal der foreligge en internetbaseret ordbog. Ikke den endelige, færdigredigerede ordbog, men en udgave som kan give adgang til en masse af de ressourcer, som vi allerede har, men hvoraf kun en lille del er udgivet, siger Alex Speed Kjeldsen.

– Det vil blive en søgemaskine med et søgefelt, hvor du kan søge på et ord som eksempelvis ”horra”, hvor den så vil søge i de tilgængelige ressourcer – Espersens gamle ordbog, nogle dialektoptegnelser fra 20’erne og 30’erne og så den del af af ordbogen, som jeg nu har genoptaget, og som faktisk nåede at blive færdigredigeret dengang i 40’erne med bogstaverne fra ”a” til ”f”. Den internetbaserede ordbog skal vi sørge for er tilgængelig om halvandet års tid.

Allerede nu har Alex Speed Kjeldsen en studentermedhjælper, som arbejder i 10 timer om ugen for ham på Københavns Universitet, og for de 100.000 nye kroner, som han nu har fået, vil han tilkøbe sig mere studentermedhjælp.

– Og jeg vil fra andre fonde forsøge at hæve beløbet til 160.000 kroner, som også var det beløb, jeg oprindeligt søgte om, siger han.

Studentermedhjælperne tager sig af de ting, som de frivillige ikke kan påtage sig, som eksempelvis at indtaste kartotekskort, som ligger i København, eller opgaver, som kræver mere specifik sproglig træning.

– De frivillige er jo ikke nødvendigvis uddannede inden for sprog, siger Alex Speed Kjeldsen og tilføjer:

– Ja, to af dem er rent faktisk universitetsuddannede inden for sprog.

Rent ansøgningstaktisk har pengene fra Sparekassen Bornholms Fond også stor betydning, forklarer han:

– Skal det store projekt lykkes, kræver det penge fra nogle af de store fonde såsom Velux, Carlsberg, Augustinus, Statens Forskningsråd og den slags. Men søger man der, skal man ha’ noget at vise frem. De giver ikke 10 millioner kroner til et projekt, som slet ikke er kommet i gang, man skal vise, at det er realistisk, og på den måde er Sparekassen Bornholms Fonds tildeling en stepping stone for en stor ansøgning, som skal sendes af sted om måske halvandet års tid.

Ud over det rent taktiske lægger han også vægt på at nå ud til de almindelige bornholmere så hurtigt som muligt.

– Dels for at give dem en ressource, som er færdig allerede om halvandet års tid. Det er trist, hvis vi skal vente i 20 år på en færdig ordbog, materialet skal publiceres on the run, mens vi er i gang. Ikke kun fordi det er godt, det kommer ud til folk, men også for at kunne udnytte endnu flere bornholmere, som kan give feed back på det, der offentliggøres. For eksempel sige: ”Hov, siger de sådan i Poulsker? Heroppe i Rutsker siger vi det på en anden måde”.

– Dermed kan vi få værdifuld feed back, og tidsperspektivet er vigtigt. Det skal ud inden for nogle få år, for hvis vi venter 20 år, kan det godt være, vi kan få en smule feed back, men vi skal være ærlige og indrømme, at det går meget hurtigt tilbage for dialekten, så det skal være nu, i de her år, vi går ud med det, siger Alex Speed Kjeldsen.

Hvis man ønsker at bidrage til ordbogsprojektet kan man henvende sig til Alex Speed Kjeldsen på mailen [email protected] eller kontakte ham på 5360 0121.