Sandsugere har holdt juleferie ved kajen

De store sandsugere har også holdt jule- og nytårsfri. I sidste uge blev de tanket op, så de nu er klar til det fortsatte arbejde med den store udvidelse af Rønne Havn.

Havnedirektør Thomas Bendtsen har tidligere fortalt, at juleferien for dem, der arbejder med udvidelsen, har varet frem til i dag, den 2. januar.

Første fase af havneudvidelsen ventes at stå færdig i maj 2019 og koster rundt regnet en halv milliard kroner.