– Kan vi sælge butikken videre til en, som kan drive den videre, vil det være fantastisk, siger Liselotte Kure, der bare kendes som “Lotte” blandt venner og kunder.
– Jeg elsker at give service til kunderne og hjælpe dem. Der er jo enormt mange strikkere på øen, og jeg kommer til at savne de mange søde kunder, der kommer i butikken, siger Lotte Kure.
Strikkestâuan er sat til salg for 75.000 kroner, og dertil kommer varelageret.
Fremover skal Liselotte Kure arbejde som rejsende jordemoder i Norge, hvor der er mangel på sundhedspersonale. Hun er uddannet jordemoder og har haft nok at se til i de perioder, hvor hun ved siden af arbejdet i strikkebutikken også drog til Norge som jordemoder. Med udsigten til at stoppe i Strikkestâuan vil arbejdsbyrden blive lettet i de sidste år før pensioneringen.
– Også mens jeg har haft butikken, har jeg været i Norge mange gange. Nu vil jeg hellige mig jordemoderarbejdet i mine sidste arbejdsår, fortæller 62-årige Liselotte Kure.
Hun har været indehaver af Strikkestâuan, der sælges igennem Bornholms Erhvervsmægler, siden 2011.