Bolighus fejrede sig selv med champagne og fyrværkeri

Bolighuset Inhouse Bornholm i Nexø havde sendte torsdag eftermiddag et farverigt lysshow mod den mørke himmel over Nexø Havn.

Grunden var, at bolighuset fejrede sig selv og det faktum, at det er 10 år siden, bornholmere og øens gæster første gang kunne købe møbler og boliginventar i den gamle fiskefabrik på Sdr. Hammer.

Over 100 personer stod i kø lørdag morgen den 27. december 2008. I alt besøgte omkring 4.000 gæster Inhouse Bornholm i løbet af åbningsweekenden.

På den runde fødselsdag holdt butikken åbent som normalt fra klokken 10 til 16, hvor fyrværkeriet gik i gang. I dagens anledning blev kunderne også budt på champagne og kransekage.