Københavns Lufthavn runder 30 millioner rejsende på et år

Torsdag har passager nummer 30 millioner rejst gennem Københavns Lufthavn, der dermed når en milepæl.

Da Københavns Lufthavn så dagens lys i 1925 som et træhus og en græsplæne, var der 2.100 passagerer det første år.

I lufthavnens 93-årige historie har der samlet set været 800 millioner rejsende i lufthavnen.

Københavns Lufthavn har en målsætning om at runde 40 millioner rejsende om året, men der er ikke sat en tidsramme for, hvornår det ventes at blive nået.