Har du set Ove? Politiet efterlyser 76-årig mand

Bornholms Politi efterlyser 76-årige Ove Hjorth, der onsdag den 26. december omkring klokken 14 forlod sin bopæl, Plejecenter Nylars på Rønnevej 106 i Nylars.

Ove Hjorth beskrives som mand, 76 år, 170-175 cm høj, kraftig af bygning, kort gråt hår. Han er formentlig iført mørk jakke og træsko.

Ove Hjorth går dagligt lange ture i området i og omkring Nylars og Arnager, oplyser politiet, som anmoder borgere om at undersøge deres garager, udhuse, lader med mere i tilfælde af, at Ove Hjorth har fået et ildebefindende og har søgt ly, lyder det i en pressemeddelelse.

Bornholms Politi kan træffes på telefon 56 90 14 48.

Opdatering:
Klokken 10.15 oplyser politiet, at Ove Hjorth fortsat savnes, og at han muligvis er at finde på Sjælland.

Læs mere her.

___asset_placeholder_0___