Musikhuzet var proppet til traditionsrigt juleshow

Musikhuzet var pakket til bristepunktet, da der 1. juledag blev holdt en totalt udsolgt Christmas Club Bang Bang Live. Det oplyser spillestedet.

Traditionen stammer fra 2007, og alle årene er det foregået med fuldt hus.

I år var det Magna, Pelle Peter, Emil Kruse, Nonsens og Thoby, der sørgede for musikken.

– Hele det store Musikhuzet-crew var med, da rammerne blev skabt til denne traditionsfulde julehappening med kæmpeshow, visuals og scenografi, lyder det fra Musikhuset.