Ejendomsmægler for retten: Dommen kan falde i dag

Onsdag fortsætter retssagen mod en 55-årig ejendomsmægler, der ved Retten på Bornholm er tiltalt for underslæb og flere tilfælde af bedrageri og dokumentfalsk af særligt grov beskaffenhed.

Der er afsat fire dage til retssagen, men det ser ud som om, tre dage er nok. Retten er foran tidsplanen, og forsvarer og anklager vil tage fat på de afsluttende procedurer allerede onsdag formiddag, så der muligvis kan falde dom senere på dagen.

Den 55-årige nægter sig skyldig i alle anklager.