Landmænd er truet af konkurs efter år med store tab

– De bornholmske landmænd vil huske 2018 i al evighed.

Det mener Lars-Ole Hjorth-Larsen, formand for Bornholms Landbrug og Fødevarer. Den varme og tørre sommer resulterede i en historisk dårlig høst, der har kostet de bornholmske landmænd i omegnen af 140 millioner kroner. Hvor stort tabet præcis ender med at blive, er fortsat uklart.

Øens mælke- og svineproducenter skal købe erstatningsfoder, da deres egne afgrøder ikke rækker langt nok ind i det nye år, forklarer Lars-Ole Hjorth-Larsen.

– Det er noget, der fylder i regnskabet for 2018, men det største likviditetsbehov opstår i 2019. Foderet, man høstede i 2018, skulle have rakt helt til høsten næste år, så det er i 2019, at økonomien strammer mest til, siger han.

Sommerens tørke ramte landbruget i hele Danmark, og på landsplan er hver femte landmænd som konsekvens truet af konkurs. Til trods for at årets høst på Bornholm var én af landets dårligste, er langt færre bornholmske landmænd truet af konkurs end landmænd i resten af landet, vurderer formanden:

– Der er også landmænd på Bornholm, der er truet af konkurs, og der vil også komme gårde til salg på Bornholm, men slet ikke i samme omfang som i det øvrige Danmark, siger Lars-Ole Hjorth Larsen.

– Jeg vil ikke sætte noget tal på, men min vurdering er, at det højest er halvt så mange landmænd, der er i alvorlig knibe, som i det øvrige Danmark, siger han.

Det er blandt andet et velfungerende samarbejde mellem smågriseproducenter og slagtesvinsproducenter samt mellem mælkeproducenter og mejeri, som er del af forklaringen på det mindre negative resultat, mener Lars-Ole Hjorth-Larsen.

– Vi har også haft to store banker, som har gjort sig umage for at få tingene til at lykkes på Bornholm, siger han.

Svineproducenter hårdest ramt

Mens Bornholms mækeproducenter kan høste græsslette allerede sidst i maj måned næste år, kan svineproducenterne intet høste før august 2019. Derfor er det især svineproducenterne, som bliver hårdt ramt på pengepungen.

Samtidig har indtjeningen på svinekød været usædvanlig dårlig i 2018, fordi svinenoteringen har ligget lavt siden begyndelsen af maj.

– Det skyldes, at Danish Crown, som er vores slagteri, har haft nogle kæmpestore underskud i England. Samtidig er salget af svinekød ikke gået som forventet i Kina, og der er nogle andre markeder, som er gået den forkerte vej – udbuddet af svinekød har simpelthen været for stort i Europa, forklarer Lars-Ole Hjorth-Larsen, som mener, at direktøren for Danish Crown, Jais Valeur, ”pinedød” skal levere et bedre resultat næste år.

– Det er ikke fordi, jeg tror, vi finder en bedre direktør, men Danish Crown er en stor virksomhed, der omsætter for 60 milliarder om året, så når direktøren ikke leverer varen, kan enden blive, at der findes en anden, siger han om Jais Valeur, som dog har fået sin kontrakt hos Danish Crown forlænget frem til oktober 2019.

Positive pejlemærker

Men der er samtidig grund til optimisme, understreger Lars-Ole Hjorth Larsen.

Hvede, vinterraps, frøgræs, vinterbyg og vinterrug, som alt sammen skal høstes i juli 2019, står nemlig flot på markerne i øjeblikket.

– Man må ikke høste med øjet, men jeg synes, at der står nogle meget kraftige afgrøder med godt rodnet på markerne. Om efteråret er det vigtigt at få et kraftigt rodnet, der går langt ned, sådan at afgrøderne har mulighed for at trække vand, hvis vi får en tør periode, siger han.

– Det var det, der gik så galt med de vårsåede afgrøder i år. De nåede slet ikke at danne rodnet, fordi tørken kom så hurtigt, tilføjer han.

Samtidig peger den nye svinenotering i den rigtige retning. Man har hævet forventningerne til 2019, fordi man regner med, at Kina ikke får styr på svinepesten i landet.

– Så kineserne må slå mange af deres grise ihjel og i stedet købe kød i Danmark, forklarer han.

Så du er optimistisk i forhold til 2019?

– Det er jeg helt klart. Det er vigtigt, at man ikke graver sig ned i et sort hul. Når sådan et år som i år er overstået, skal man selvfølgelig tage ved lære af det og tænke: Kan vi gribe det en smule anderledes an? Og så skal vi se ud i horisonten på de positive pejlemærker, afslutter han.