Tøjbutik holder konkurssalg med 60 procent rabat

Efter at selskabet bag tøjbutikken Rie’s for lidt over 14 dage siden blev erklæret konkurs, er der nu fastsat to dage til konkurssalg i butikken. Det oplyser Advodan Bornholm Aps på sin facebookside.

Således vil der være 60 procent rabat på alle varer i butikken i Aakirkeby. Salget er bestemt til at foregå i denne weekend, lørdag og søndag og begge dage med åbningstid 9-16.

Advokatfirmaet oplyser samtidig, at der ikke vil blive taget imod gavekort og tilgodebeviser, ligesom varerne ikke kan byttes.