10 år gammel lov giver for første gang mening for landbruget

De efterafgrøder, som landmændene umiddelbart efter høsten og inden den 20. august er lovpligtige til at så for at samle eventuelle overskydende næringsstoffer op, giver for første gang i cirka 10 år mening på Bornholm.

Det fortæller Ole Harild, som er planterådgiver hos Bornholms Landbrug & Fødevarer.

Meningen med efterafgrøderne er, at de skal vokse til, samle al næringen op ad jorden, hvorefter de pløjes ned, og så bliver næringsstofferne frigivet til næste år. På den måde har landmændene selv gavn af dem, fordi kornet til næste år kan få glæde af næringsstofferne, ligesom vandmiljøet har gavn af, at de ikke vaskes ud i havet.

– I år er første gang nogensinde i de cirka 10 år, landmændene har skullet så efterafgrøder, at de blevet til noget, siger Ole Harild.

– I alle de foregående år har det nærmest været spild af arbejde, for de næsten ikke er vokset. Men det har de virkelig gjort i år, fordi der efter den dårlige høst har været meget næring i jorden til dem. Det er blevet en kraftig afgrøde, som man nu pløjer ned, og det betyder jo, at landmændene får overført noget næring til næste år, hvilket er positivt. Og man slipper for, at næringsstofferne bliver vasket ud i havet, hvilket også er positivt.

Lige præcis i år har spildet af næringsstoffer med den ringe høst været kæmpestort, hvorfor der altså potentielt kunne havne mange næringsstoffer i havet.

– Landmændene har jo gødsket markerne til at give det normale udbytte, som for eksempel hvedes vedkommende ligger på 10 ton pr. hektar. Men på grund af den lange hedeperiode i år endte udbyttet med kun at være på måske fem ton, og så ligger der jo meget gødning tilbage i markerne, siger planterådgiveren.

Om næringsstofferne reelt var havnet i havet er ikke givet, men risikoen er der.

– Man kan sige, at med det vejr, vi har haft hidtil, og hvor det stort set ikke har regnet, var de jo ikke blevet vasket ud, siger han.

– De var bare blevet liggende i jorden. Men der kan jo nå at komme meget regn endnu, så der er stor potentiel risiko for udvaskning.

Desto mere sandet jord, desto større risiko, men på Bornholm er jorden meget leret, forklarer Ole Harild.

– Så den holder godt på vandet. Og indtil nu, med den ringe mængde regn vi har oplevet, er der ikke engang kommet vand i drænledningerne endnu, siger han.

– Så der er overhovedet ikke udvasket noget, men der er jo langt til foråret.

Og på grund af efterafgrøderne vil der, hvis regnen kommer, ikke blive udvasket næringsstoffer?

– Efterafgrøderne binder ikke 100 procent af næringsstofferne, men de reducerer udledningerne meget, og det er derfor, landmændene er tvunget til at have efterafgrøderne. Men så sparer altså også penge i forhold til, hvor meget gødning de skal købe til næste år.

25 procent

Igennem årene er det lovbestemt, at landmændene skal så en stadig større procentdel af deres marker til med efterafgrøder.

– Sidst fik det et stort løft opad med landbrugspakken, hvor man fordoblede kravet til efterafgrøder, fordi landmændene samtidig fik lov til at gøde mere, siger Ole Harild.

– Det var sådan en handel, man lavede, netop for at forhindre, at de ekstra næringsstoffer skulle havne i havet.

Hvor mange procent er der tale om?

– Vi troede faktisk, at vi her på Bornholm kun skulle tilså 14 procent med efterafgrøder, men nu har vi pludselig fået et nyt kort, som viser, at det er yderligere 11, så det er altså 25 procent. Og det er landmændene ikke så glade for, fordi en efterafgrøde skal efterfølges af en vårafgrøde – og de vil meget hellere så hvede, fordi det giver bedst. Men den skal sås allerede i september, og det er først nu, de må pløje efterafgrøderne ned, siger Ole Harild.

Ved en normal høst – hvilket årets altså så langt fra var – hvor landmanden om foråret smider gødning og gylle på markerne, sigter han efter at give lige præcis de mængder, som afgrøderne skal bruge.

– Og så er der ikke ret meget tilbage i jorden efter høsten. Derfor har vi også de tidligere år oplevet, at efterafgrøderne stort set ikke er vokset,. Den har simpelthen ikke haft noget at leve af, og dertil har vi det jo ofte tørt om efteråret, siger Ole Harild.

– Men landmændene er nødt til at så dem alligevel, fordi det er lovpligtigt. Derfor kunne vi også godt tænke os, at det blev mere fleksibelt, så landmændene såede efterafgrøderne, når det gav mening rent fagligt. I år har det givet mening at så dem på alle de marker, hvor der ikke i starten af september er blevet sået hvede, hvilket der også er flere landmænd, der har gjort.