Poul Pava er tilbage med egen butik: Alt overflødigt er skåret væk

– Det er ingen sag at skabe sig en mindre formue i restaurationsbranchen, siger Poul Pava, som i sommer solgte hele pivtøjet på Laksetorv i Rønne. Både restaurant, bar og hotel.

Han tilføjer dog galgenhumoristisk og med et latterudbrud:

– Man skal bare starte med en stor formue.

Vi befinder os i kunstmalerens/kunsthåndværkerens nye butik i Snellemark, Rønne, som han i morgen, fredag den 14. december, åbner officielt ved en reception med lidt musik, udskænkning af kaffe – fra sin nye kaffemaskine – og vin.

Lidt overraskende, må man sige.

Ikke at han serverer hverken kaffe eller vin, men at han gør det i sin egen, nye butik, eftersom han var godt og grundigt træt af forretningslivet på Laksetorvet. Men med sin nyindrettede butik vender han tilbage til det, han dels holder mest af og dels mestrer, maleriet. Og på Laksetorvet var det en helt anden boldgade, hvilket citatet i indledningen antyder, og hvilket også bidrog til, at han løb sur i det.

– Nu skal det handle om mit hovederhverv, malerierne, siger han.

– Væk er bekymringerne om restaurant, bar, hotel, café og fanden og hans pumpestok. Nu er der ro i hovedet.

Kan der være det i dit hoved?

– Mere ro, lad os sige det sådan, svarer han, tager en slurk kaffe og viser ufortrødent videre rundt.

– Herude står jeg og tegner og maler, siger han i butikkens baglokale.

– Jeg har selv stået for at lave indretningen i en rå stil.

Ja, det præger også selve butikslokalet.

– Se mit arbejdsbord der, siger han og peger.

– Hvor har du set sådan et? Det består af tre elementer – lecablokke, træ og strips til at holde det hele sammen.

Ud over at male vil han også gerne påtage sig designopgaver, om det så handler om at male en væg eller stå for indretningen af et rum eller et hus.

– Jeg laver anderledes løsninger og har en tømrer tilknyttet. Jeg tegner og fortæller, og så udfører han det, siger Poul Pava.

Op af en skuffe hiver han en Djeep-lighter. ”I think I paint my pain”, stå der på den – ”jeg tror, jeg maler min smerte”.

– Dem har vi lavet en million af i samarbejde med Mac Baren Danmark, siger han.

Rastløs

Igennem 10 år nåede han at have både butik, bar, restaurant og hotel på Laksetorvet – og det har kostet dyrt.

– Jeg lovede mig selv, at jeg højst ville bruge en million kroner på det, så ville jeg ud igen, hvis det ikke kørte, siger han.

– Men jeg har sat fem millioner til i løbet af de år. Pengene fra den del af forretningen, der kørte godt, røg bare over i et stort, sort hul, og havde jeg fortsat, havde jeg trukket bukserne af mig selv. Du ved, hvordan det er: Skomager, bliv ved din læst. Men jeg holdt stædigt fast i at ville skabe noget på Laksetorvet, og jeg er da stolt over at have skabt både liv og glade dage og arbejdspladser der. Og vi havde det sjovt undervejs.

Samtidig oplevede han dog også at få drøje hug rent omsætningsmæssigt på den brugskunst, han har solgt ude i verden, og som i en årrække gik godt.

– Nu arbejder jeg intenst på at få Kina op at stå, siger han.

– Men ting ta’r tid.

Alt i alt har nogle turbulente år betydet, at han er glad for igen at kunne fokusere på kernen i sin produktion.

– Og jeg har været heldig at kunne leje det her lokale, siger han.

– Midt imellem Rådhuskiosken og den nye restaurant i Det Røde Pakhus. Jeg har været vant til hver dag at køre til Rønne fra Halse, så jeg blev rastløs og syntes ikke, jeg kunne male derhjemme længere. Det kan jeg til gengæld her. Og jeg har fundet mig selv igen. Tidligere kunne jeg sidde og se på budgettet, at i næste måned skulle der falde så og så mange hundrede tusinder, nu kan jeg se, at jeg skal lægge 6.000 kroner i december måned. Det er en lettelse, at alt overflødigt er skåret væk.