Leder: 100 dage med høj søgang

I dag er det 100 dage siden, at et storslået festfyrværkeri på havnen i Rønne markerede indledningen på en ny æra i bornholmsk færgesejlads. Rederiet Færgens farvel. Molslinjens goddag.

De første 100 dage er en essentiel dag. For nye direktører og præsidenter, når de skal måles på, hvordan de er kommet fra start, og jeg mener, at Molslinjens direktør Carsten Jensen selv har nævnt de 100 dage som en milepæl, hvor man seriøst kunne bedømme Aarhus-rederiets entré på Bornholm.

Så det vil jeg forsøge på denne grå december-mandag:

100 dage i høj søgang, kan man passende opsummere Molslinjens første tid på Bornholm.

Og det er et ordvalg, der indrammer det, der har vist sig at være Molslinjens (og dermed vores) største problem meget præcist:

En færge, der ikke er egnet til at sejle i Østersøen.

Eller i hvert fald en færge, der ikke er så godt egnet som den hurtigfærge, Leonora Christina, der tidligere bragte os ud og hjem igen.

Weekeden bød på Molslinjens bornholmske aflysning nummer 39, 40, 41 og 42. I et vejrlig, som de fleste formentlig ikke bryder sig om at sejle i uanset hvad færgen hedder, men også et vejr, som Leonora Christina med sikkerhed havde sejlet i.

Situationen med aflysningerne beskriver mange bornholmere med rette som et skridt tilbage for færgesejladsen, og en undersøgelse skal nu vise, om den meget omtalte “t-foil”, stabilisatoren, der i sin tid blev pillet af Express 1, skal påmonteres igen.

Generelt har presset på Molslinjen været stort. Fra dag ét.

Fra borgere, avisen og fra politikerne. Her på Bornholm og på Christiansborg.

Så stort, at det nu lader til, Molslinjen er begyndt at lytte.

Sådan lyder det i hvert fald på vandrørene, og det er da et fremskridt efter en start, hvor man fik det indtryk, at Molslinjen troede, at man kunne overføre sit koncept fra Kattegat og Aarhus-Odden direkte til Bornholm – og ellers bare tromle hen over bornholmske virksomheder og aktører, der har været vant til en helt anden tone og et mere smidigt samarbejde med Færgen.

Et eksempel er Bornholmerbussen og dens ejer Jørgen Andersen, der her i avisen kunne fortælle om sit “ikke-samarbejde” med det nye rederi.

Men fremskridt er der altså, og det er glædeligt:

I første omgang har de lokale rejsebureauer kunnet lavet nye aftaler om faste priser med Molslinjen, og senest er også de meget omtalte gebyrer blevet halveret. Og i dag kom så endnu en af den slags historier, der pynter på helhedsindtrykket: Molslinjen bliver ny hovedsponsor for Folkemødet.

Jeg har tidligere skrevet, at Molslinjens indtog på Bornholm kommer til at stå som et skoleeksempel på, hvordan man IKKE skal gå til et nyt marked. Det mener jeg stadig.

Mange af de problemer, som Molslinjen har været igennem de første 100 dage, kunne man have undgået med en anden attitude – og ved det, som man så åbenbart er begyndt på nu:

At lytte til bornholmerne og ikke mindst det rederi, der i 150 år forinden drev sejladsen.

På en skala fra 1-10, så bliver det en karakter i den lunke afdeling herfra, kære Aarhus-venner.

I får et lille 4-tal og en lovning om både bedre karakterer og at I får jeres navn tilbage, hvis I vel at mærke fortsætter de gode takter.