Leder: Hvornår er man egentlig bornholmer?

Er Magnus Cort bornholmer? Hvad med Søren Pind? Ingen af disse to højt profilerede mandfolk er i virkeligheden født på Bornholm, men de har sørget for spalter og atter spalter af god og positiv omtale og tøver ikke med at fremhæve deres bornholmske forbindelse og give noget tilbage til den ø, som har sørget for medvind og skulderklap på deres vej mod tinderne.

Det betyder blandt andet, at da Magnus Cort i sommer kørte over målstregen og vandt en etape i verdens største cykelløb Tour de France, var det ”bornholmeren Magnus Cort”, der ifølge kommentatorer og eksperter skrev dansk sportshistorie.

Det betyder også, at Bornholms Tidende i sidste uge kunne fremhæve Søren Pind som et glimrende bud på en ny formand for Folkemødet, blandt andet på grund af hans stærke tilknytning til Bornholm.

Men er han bornholmer, Søren Pind?

Sådan en titel er jo noget helt særligt og åbenbart ikke noget, man bare må skilte med uden at have belæg for det, og at den tidligere toppolitiker først kom hertil i sin barndom, diskvalificerer ham ifølge nogle bornholmere fra at være bornholmer.

Ja, nogle mener sågar, at familien skal gå flere generationer tilbage, før man ”har lov” til at smykke sig med denne fornemme æresbetegnelse.

Men bør det være sådan, eller burde man slække lidt på alle disse restriktive begreber, så mange flere kunne kalde sig bornholmere og være stolte af det?

Førde kan vel være lige så gode bornholmere som du og jeg, for hvis de føler sig som bornholmere og bærer Bornholm i hjertet, er det vel ikke op til os at dømme dem til noget andet?

Altså, at nogle mener at have patent på et geografisk område, er jo et ganske ucharmerende træk ved det moderne menneske.

Jantelovens andet bud lyder: ”Du skal ikke tro, at du er lige så meget som os”, og den – Janteloven – trives visse steder i bedste velgående.

Man kan med andre ord smykke sig med ministertitler og Tour de France-sejre, men titlen som bornholmer er altså af en helt anden sværhedsgrad at opnå.