Tirsdagens leder: Langt fra amatøragtigt

Jeg var i teatret forleden, og jeg forstod ingenting og alligevel det hele.

På scenen var skuespillere fra Bornholms Amatørscene og deres ”Ses vi i Sømkassan?” – en bornholmsksproget kabaret. Jeg må bare tage hatten af for hele arrangementet og alle de involverede både på, foran og bag scenen: Det var så langt fra amatøragtigt.

Det foregik på et syngende bornholmsk fra start til slut, men som det er jo er med kaberet-genren, så er der (heldivis) mere sang end snak.

Selv om jeg ikke blot måtte spidse ører, men indimellem også stod helt af, så var jeg herligt underholdt i de to timer, forestillingen varede.

Og ærligt imponeret over det niveau, som de såkaldte amatører leverede. Det være sig sang- og skuespilteknisk, men også musikken og scenografien var professionelt eksekveret.

Derfor er det også ganske velfortjent og forståeligt, at rigtig mange bornholmere i år bakkede op om årets amatør-forestilling i Rønne Theater.

Ja, ikke blot bakkede op. Som vi skriver det andetsted i avisen i dag, så satte ”Ses vi i sømkassan?” publikumsrekord.

På de 11 aftener i Rønnes fornemme teater var i alt næsten 2700 på plads. Det svarer til en 80 procents belægning.

Hatten af for det. Og hatten af for, at amatørteatret er landet på benene efter at scenens mangeårige instruktør Mogens Dam døde.

Amatørscenen hylder det bornholmske, og det lader som om, at formanden, Bodil Lundqvist, betragter årets succes som noget af en aha-oplevelse:

Der er stadig et stort publikum til bornholmsk-sprogede forestillinger, konkluderer hun.

Jeg er fan. Selv om jeg helt sikkert var en af de 2.700, der forstod mindst.

Fuld opbakning herfra – og en hyldest også til, at man på denne måde værner om den fine, bornholmske dialekt.

Det er vigtigt, og som formanden siger i avisen, så lader det oven i købet til, at flere ”unge” mennesker ser med end tidligere: ”Måske fordi de er begyndt at tænke på dialekten og hvor vi kommer fra”.

Den bornholmske amatørskuespil-scene tilføjer endnu et element til det imponerende rige kulturliv, der findes på Bornholm.

Mon det findes mere alsidigt noget andet sted i landet? Man skal formentlig til de helt store byer og København for at finde et bedre miljø for teater, kunst og musik.

Tak til Bornholmsk Amatørscene – og til lykke med succesen.

Jeg kommer igen om to år – og til den tid forstår jeg forhåbentligt endnu mere af, hvad der bliver sagt og sunget på de skrå brædder.