Molslinjen giver plads til mere gods på hurtigfærgen

Fra mandag i næste uge vil antallet af løstrailere på Molslinjens sene afgang mandag til torsdag med Express 1 fra Rønne og retur blive øget.

Rederiet har været kritiseret for ikke at medbringe nok fragt mellem Rønne og Ystad, og udvidelsen sker da også efter efter ønske fra fragterhvervet, oplyser Molslinjen, som på den sene afgang vil tage to gange 10 løstrailere med i stedet for to gange syv, som det har været hidtil.

– Vi afventer nogle ekstra autobukke, som ankommer til Bornholm i løbet af torsdagen – og så skulle alt være klar til mandag, fortæller kommunikationschef Jesper Maack.