Mandagens leder: Smagen af citronmåne og dåseøl

Finansloven for 2019 er på plads. Denne gang var der ikke drama på finansministeriets gange, som vi så i fjor, da Liberal Alliance hovedløst var ved at sætte den borgerlige regerings liv over styr, da partiet truede med ikke at stemme for sin egen finanslov, hvis der ikke inden julen 2017 lå en aftale om ”historisk store skattelettelser”.

Skattelettelserne udviklede sig til et fatamorgana, en drøm, og Liberal Alliance og Anders Samuelsen blev til grin, mens Dansk Folkeparti satte en stor streg under, hvem der egentlig bestemmer i dansk politik. Det billede af dansk politik besegler den nye finanslov.

I Dansk Folkepartis gruppeværelse ”highfivede” DF-formand Kristian Thulesen Dahl og næstformand Peter Skaarup over aftalen, og der blev serveret citronmåne og dåsebajere for at markere partiets aftryk.

På de store linjer vil finansloven for 2019 blive husket som den, der banede vejen for den tidligere socialdemokratiske minister Karen Jespersens gamle drøm om at sende kriminelle flygtninge ud på en øde ø.

Da hun for 18 år siden kom med det forslag, brød helvede løs, og flere politiske kolleger ville have hende fyret på stedet blot for at lufte tanken. I dag er tonen en helt anden.

Hvis man som borgerlig vælger havde sat næsen op efter borgerlige mærkesager i finansloven, skattelettelser og bedre forhold for erhvervslivet for eksempel, så kom man hurtigt ned på jorden igen.

500 millioner er der retfærdigvis sat af årligt til lavere afgifter, men det er tankevækkende at se, hvor lidt fokus der generelt er på de, der finansierer vores velfærdssamfund: Erhvervslivet.

Når vi taler om erhvervslivet herhjemme for tiden, så er det noget med at snyde i skat eller køre i alt for store biler, så dem vil politikerne ikke røre med en ildtang.

I Danmark kan vi efterhånden kun finde ud af at tale om flygtninge og spise citronmåne – og så ellers skylle det hele ned med billige dåseøl.

Er der egentlig ingen nedre grænse for dårlig smag? Hvor er værdigheden? Hvor er udsynet? Hvordan er det egentlig, vi ser ud, Danmark?

Jeg er klar over, at det lige nu handler om at se godt ud forud for valget i starten af 2019, og mange vælgere tænker ikke på anden end flygtninge og udlændingepolitik og citronmåne.

Men helt ærligt: Hvor uambitiøs har en såkaldt borgerlig regering lov at være?