Løntjek: Gamle aftaler skal slettes fra hukommelsen

Den maritime faglige organisation CO Søfart får for tiden rigtig mange henvendelser om løntjek, efter at Molslinjen har overtaget færgebetjeningen af Bornholm.

Der er mange nye lokalaftaler, som skal forståes og indøves, både hvad angår forbundets medlemmer og rederiet, forklarer CO Søfart i det seneste nummer af sit fagblad.

– Samtidig skal mange gamle aftaler slettes fra hukommelsen. Det giver mange spørgsmål og anledning til mange fortolkninger, lyder det fra organisationen, som oplyser, at man er i gang med stille og roligt at arbejde sig ned gennem bunkerne.

Molslinjen overtog færgebetjeningen af Bornholm den 1. september efter rederiet Færgen.