Her tæller de ned – og så kommer der lys i Rønnes store juletræ

Torsdag eftermiddag kort efter klokken 16 kom der helt efter planen – og som traditionen foreskriver – lys i Rønnes store juletræ på Store Torv.

Træet er fældet i Sahara, og rønneboer og andre bornholmere kunne ved juletræstændingen blandt andet glæde sig over julemusik fra Bornholmer Garden, tombola hos Sct. Georgs Gilderne og risengrød fra Born-Trans.

Se video af nedtællingen her. Trods problemer i den nederste del af træet kom der masser af lys i træet på Store Torv.

___asset_placeholder_0___

Formand Jan Bidstrup fra Rønne Handelsstandsforening fortæller, at der var et par rigtig gode træer med i opløbet om at blive årets træ, inden valget faldt på det træ, som altså i dag er blevet tændt, og som er hentet hos den tidligere elinstallatør Knud Hansen.