Vintertjenesten: Vær opmærksom på glatte veje

Lette snebyger driver ind over øen i øjeblikket og lægger sig på vejene. Derfor har vintertjenesten onsdag formiddag udsendt et glatførevarsel og påbegyndt saltning af de overordnede veje, de såkaldte klasse A-veje.

Klasse B-veje i åbent land, veje i byer samt på cykelstier og pladser saltes efter behov.

Øvrige vejklasser saltes ikke og kan være glatte.

Vær opmærksom, lyder opfordringen fra vagthavende ved kommunens vintertjeneste.