Mikkel er dansk mester i skoleskak

Bornholm har fået en danmarksmester i skoleskak. Mikkel Mejlvang fra Rønne Privatskole vandt årets DM på Fyn med 6,5 point for otte kampe.

Dansk Skoleskak holder hvert år DM for de bedste skoleskak-spillere fra hele landet.

Bornholm deltog denne gang med 17 spillere fra 1. til 9. klasse, som alle havde kvalificeret sig gennem de bornholmske mesterskaber.

Mikkel Mejlvang vandt i mesterskabernes gruppe B foran Christian Frambøl og Filip Holm, der begge sluttede med 6 point.