Stakkels due… Klog kat ligger på lur i fuglehus

Hvad bilder den sig ind? Sådan en flab! Tror den, at der flyver stegte duer direkte ind i munden på den?

Ja, det tror katten på billedet vist – også selvom der er tale om fugle på taget.

Missen har fundet sig et meget overskueligt jagtterritorium i Danny Christensens have i Allinge: Fuglens foderbræt.

Og at dømme efter duens naive ansigtsudtryk, så er det nok kun et spørgsmål om tid, før vore vingede venners svar på Neville Chamberlain vender sig selv i brunet smør og sætter kursen efter Dannys fuglefrø.