Jubilæum blev fejret med oldtidsøkser og en skive af lindetræet

I år er det 125 år siden, at Bornholms Museumsforening, som driver Bornholms Museum, blev grundlagt. Det fejrede foreningen med en række arrangementer både fredag, lørdag og søndag på museet i Rønne, Hjorts Fabrik, Kunstmuseet og Gaarden.

– Vi vil gerne give vores medlemmer mulighed for at få nogle ekstraordinært gode tilbud. Fredag havde vi for eksempel 20 procent på varerne på Hjorts Fabrik. Det er for at fejre medlemmerne, siger formand for Bornholms Museumsforening, Christina Dideriksen.

Bornholms Museumsforening har knap 5.000 medlemmer – et usædvanligt stort antal i forhold til øens størrelse, mener Christina Dideriksen:

– Vi er en meget stor museumsforening, og det er der nogle, der lægger mærke til og lytter til, både på Christiansborg og i resten af landet. Jeg tror, det er vigtigt for mange medlemmer, at de kan spejle sig selv i historien på Bornholm, og det er vigtigt at have en tilknytning til museet. Det er derfor, man er medlem.

Bornholms Museumsforening blev stiftet den 4. april i 1893, og ”fødselsdagsfejringen” er således et halvt år sent på den. Men det er helt bevidst, forklarer formanden:

– Vi markerede det faktisk i medierne, da vi havde fødselsdag i april. Det var i en periode, hvor der skete rigtig meget på Bornholm, og så havde vi sommeren. Derfor aftale vi, at vi skulle hen i en periode med mere ro, så bornholmerne havde tid til at besøge os, når vi holdt jubilæum.

En ting fra år 2018

Lørdag inviterede Bornholms Museum inden for til arrangementet ”Din Ting” med en opfordring til interesserede om at medbringe en ting, der repræsenterer år 2018.

Som led i projektet, der er et samarbejde mellem Nationalmuseet og landets P4-radiostationer, udvælger Bornholms Museum senere på ugen den ting, som de mener har den bedste historie.

Genstanden er derefter med i en national konkurrence om at indgå i en udstilling på Nationalmuseet, forklarer museumsinspektør Jakob Seerup.

– Vi samler på genstande på museerne, men det er ikke døde ting. Vi fortæller historier med genstande – det gør os til noget andet end for eksempel en bog. De ting, vi får, behøver ikke være af guld eller sølv. Det, der gør dem interessante, er, hvis de har en god forhistorie, siger museumsinspektøren.

Som eksempler på genstande, der på forskellig vis fortæller noget om 2018, havde Bornholms Museum lørdag blandt andet fundet en skive fra stammen af det famøse lindetræ fra Vibegårds Runddel frem.

Lindetræet, der i foråret blev fældet for at gøre plads til et kunstværk, skabte stor debat på Bornholm, og flere borgere demonstrerede mod kommunens beslutning om at fælde træet.

– Lindetræet er en lokal historie, men den siger samtidig noget større om, hvad vi går op i, siger Jakob Seerup.

Øksestrid førte til museum

Senere på dagen holdt chefarkæolog ved Bornholms Museum, Finn Ole Nielsen, foredrag om museets historie og arkæologiens centrale plads heri.

Det hele startede med et par ”meget fine økser” fundet i Vallensgårds Mose:

– Nationalmuseet forlangte økserne udleveret, fordi det var Danefæ. Det afværgede ejeren, som ikke var hvem som helst, men ejer af øens største gård. Han fik derefter råd af gårdejeren Hans Anker fra Klemensker, fortæller Finn Ole Nielsen.

– Hans Anker er den egentlige initiativtager til at oprette Bornholms Museum, men han kunne ikke have gjort det uden sønderjyden, ”skolelærer Jørgensen”, som han allierede sig med, fortsætter han.

Skolelærer Jørgensen var Nationalmuseets repræsentant på Bornholm, men han forstod bornholmernes utilfredshed med, at alle arkæologiske fund endte i København.

– Hans Anker og skolelærer Jørgensen fik hjælp af folketingsmedlemmet Markus Peter Blem, som sad i Finansudvalget. Han fik Bornholms Museum på finansloven, sådan at museet faktisk fik penge nærmest fra begyndelsen, siger Finn Ole Nielsen.

Økserne fra Vallensgårds Mose forlod derfor aldrig Bornholm. De kan i dag opleves på Bornholms Museum, hvor de er udstillet.

– Det var arkæologien, der startede det hele og var drivkraften for museets dannelse, afslutter chefarkæologen.