Politiet advarer mod telefonsvindlere

Bornholms Politi opfordrer alle til at være på vagt overfor svindlere, der forsøger adgang til ens NemID over telefonen.

På det seneste har politiet nemlig oplevet, at ældre bornholmere er blevet forsøgt franarret personlige bankkoder og NemID. Det oplyser Bornholms Politi.

Seneste skete det i går, hvor politiet fik to anmeldelser på mistænkelige opkald. Heraf mistede den ene et betydeligt beløb.

Politiet oplyser, at man ser et mønster i, at svindlerne kontakter de ældre over telefonen.
Her udgiver de sig for at være fra deres bank, mens de på dansk sprog får borgerne til at udlevere deres NemID og bankkoder. Herefter kan svindlerne bruge borgernes oplysninger til at overføre beløb og foretage indkøb fra de narredes konti.

Politiet har dog også oplevet, at nogle af svindlerne har udgivet sig for at være fra Rigspolitiet. Man opfordrer derfor til aldrig at udgive Nem ID eller andre personlige bankoplysninger til fremmede.