Kræftens Bekæmpelse holder lysfest i Rønne

Kræftens Bekæmpelse på Bornholm arrangerer søndag sin årlige lysfest i Skt. Nicolai Kirke.

I en pressemeddelelse beskriver lokalforeningen lysfesten som en meget stemningsfuld begivenhed, hvor man kan mindes og sende tanker til sygdomsramte i behandling eller til dem, der har afsluttet et forløb.

Der bliver tændt lysposer, som kan købes i kirken, og koret Det rytmiske selskab med korleder Anders Bech vil spille og synge.

Lysfesten begynder klokken 16, og alle er meget velkommen.