Molslinjen afviser ikke at ministeriet fik ukorrekte informationer

Molslinjen bestrider ikke, at rederiet gav Transportministeriet ukorrekte oplysninger to centrale steder i sidste fredags redegørelse om Express 1’s afmonterede t-foil stabilisator.

Rederiet vil samtidig først kende mere til baggrunden for to engelske eksperters udtalelser i Bornholms Tidende tirsdag, før rederiet melder nærmere ud om den ene faktuelle fejl, som de to englænderes udtalelser afdækkede.

Det oplyser Molslinjens kommunikationschef Jesper Maack i et skriftligt svar på seks spørgsmål fra Bornholms Tidende.

Omkring den anden faktuelle fejl i redegørelsen svarer Molslinjen, at det er ”helt uden relevans”, at man oplyste ministeriet om, at Express 1 har gjort ”tjeneste” i et farvand, hvor skibet ifølge dets offentligt tilgængelige historik ikke har gjort ”tjeneste”.

Molslinjen: Brug for mere viden

Molslinjen anerkender, at ”der kan være forskellige opfattelser af, hvorledes en t-foil fungerer”, skriver rederiet også i sit svar.

Molslinjen skriver til ministeriet, at t-foils ”specielt anvendes på store oceaner, hvor der forefindes karakteristisk lange såkaldte langsgående oceandønninger. En t-foil er derimod ikke beregnet til korte bølger uden forudsigelig retning, som for eksempel forefindes i de danske farvande, herunder Østersøen.”

Vi har forelagt dette citat for Nick Dunn, skibets første kaptajn der sejlede det fra Hobart til Dover og dernæst var dets kaptajn på Den Engelske Kanal – og for professor i marinearkitektur Giles Thomas fra London University. De afviser begge, at udsagnet er korrekt og fortæller, at t-foil er effektiv under begge forhold. Hvad er Molslinjens kommentar til det?

– Vi anerkender, at der kan være forskellige opfattelser af hvorledes en t-foil fungerer. Men vi er nødt til at have et mere indgående kendskab til baggrunden for henholdsvis kaptajn Nick Dunn og professor Thomas’ udtalelser, før vi kan kommentere på deres udsagn, svarer Jesper Maack.

Molslinjens redegørelse til ministeriet fortæller desuden, at Express 1 har gjort ”tjeneste” på Det Tasmanske Hav. Men Express 1 har aldrig sejlet i Det Tasmanske Hav ud over få prøveture og lidt transitsejlads langs kysten. Hvorfor fortæller I ministeriet, at skibet har gjort “tjeneste” i et farvand, hvor det ikke har gjort tjeneste, og hvori det knapt nok har sejlet?

– Vi har fremsendt en redegørelse til Transportministeriet, som også modtog en kopi af vores pressemeddelelse. I den forbindelse har vi skrevet om færgens historik, og spørgsmålet om ordet ”tjeneste” er helt uden relevans for den aktuelle diskussion, svarer Jesper Maack.

Både lektor i søret Anders Møllmann og skibsingeniør Tomas Valling fortæller desuden, at de ved ordet ”tjeneste” forstår, at et skib har sejlet i rutefart, hvad Express 1 med sikkerhed ikke har gjort på Det Tasmanske Hav. Står Molslinjen alt i alt ved, at Express 1 har gjoirt ”tjeneste” på Det Tasmanske Hav, sådan som redegørelsen til ministeriet fortæller?

– Vi henviser til svaret på foregående spørgsmål.

To forskellige meldinger

Bornholms Tidende påviste tirsdag desuden, at Molslinjens redegørelse om sagen til Transportministeriet er indholdsmæssigt meget forskellig fra den pressemeddelelse om sagen, som rederiet også udsendte fredag. Hertil svarer Molslinjen, at ministeriet har modtaget begge dokumenter.

Når man sammenholder pressemeddelelsen med redegørelsen, er der ret store forskelle på, hvad Molslinjen fortæller. Hvorfor siger I to forskellige ting til ministeriet og til offentligheden?

– Ministeriet har modtaget både pressemeddelelse og redegørelse. Redegørelsen er tænkt som en uddybende forklaring til ministeriets embedsmænd, svarer Jesper Maack.

Pressemeddelelsen argumenterer med, at kontraktens tegning af Express 1 med t-foil er en GA-tegning, der ikke er en teknisk specifikation af skibet. Det skriver Molslinjen ikke noget om til ministeriet. Redegørelsen til ministeriet understreger derimod aspekter fra Færgens klagesag, som pressemeddelelsen kun kommer ind på ganske kort. Hvilke overvejelser har ligget bag, at Molslinjen bruger to forskellige forklaringer?

– Se ovenstående svar.

Hvorfor begrunder Molslinjen ikke over for ministeriet sit synspunkt om, at kontraktens tegning af Express 1 med t-foil er betydningsløs, sådan som I gør i pressemeddelelsen?

– Ministeriet og deres eksterne eksperter ved godt hvad formålet med en GA-tegning er. Men som nævnt har de også modtaget pressemeddelelsen, svarer Jesper Maack.