Molslinjen siger ét til ministeriet og noget andet til offentligheden

Molslinjen forklarer sig på to helt forskellige måder i fredagens pressemeddelelse om Express 1’s afmonterede t-foil og i den redegørelse, som rederiet samme dag afleverede til Transportministeriet.

Både redegørelsen og pressemeddelelsen kom som reaktion på, at Bornholms Tidende torsdag i sidste uge dokumenterede, at den faktiske Express 1 ikke svarer til en tegning af skibet, der indgår i kontrakten, fordi tegningen viser skibet med t-foil stabilisator.

I pressemeddelelsen afviste Molslinjen, at uoverensstemmelsen mellem tegningen og det faktiske skib har nogen betydning. For tegningen er en såkaldt GA-tegning, der ”ikke er en teknisk specifikation af skibet”, men ”udelukkende har til formål at illustrere muligheden for at transportere op til 1.200 passagerer”, skrev rederiet.

At tegningen af skibet i kontrakten er betydningsløs, fordi tegningen er en GA-tegning, fortæller Molslinjen modsat ikke i sin redegørelse til Transportministeriet. Her kalder rederiet det udelukkende ”ikke korrekt”, at Express 1 ikke svarer til kontrakten, men begrunder ikke nærmere hvorfor.

Over for ministeriet bruger Molslinjen i stedet hovedparten af sin godt to sider lange redegørelse på at gennemgå aspekter fra den klagesag, som Færgen anlagde og siden tabte, efter at Molslinjen i maj 2016 havde vundet udbuddet om sejladsen til Bornholm.

Kun på to punkter fortæller Molslinjen det samme i pressemeddelelsen og i sin redegørelse til Transportministeriet. Pressemeddelelsen noterer ganske kort, at Molslinjen vandt klagesagen – det samme argument, der bærer hovedparten af redegørelsen til ministeriet.

Det andet punkt med overensstemmelse mellem pressemeddelelsen og redegørelsen knytter an til, at Bornholms Tidende den 15. november desuden dokumenterede, at Molslinjen anvendte et forældet certifikat fra Det Norske Veritas, da rederiet i foråret 2016 skulle dokumentere Express 1’s fartgodkendelser i bestemte bølgehøjder over for Transportministeriet.

”Skibe certificeres herhjemme af Det Norske Veritas (DNV GL). DNV GL bekræfter over for Molslinjen og Transportministeriet, at en t-foil intet har med certificeringen at gøre, da en t-foil ikke har betydning for skibets sødygtighed”, skriver Molslinjen i sin pressemeddelelse.

”Herudover bemærkes, at certificeringsselskabet Det Norske Veritas også har godkendt skibene med ”rene papirer”, idet en t-foil ikke indgår som en klassedel i skibenes sødygtighed”, fortæller rederiet i sin redegørelse til ministeriet.

– – – – –
Herunder bringer vi dokumentation i form af Molslinjens redegørelse til transportministeriet og pressemeddelelsen.
– – – – –

DOKUMENTATION:
Molslinjens redegørelse til Transportministeriet

Molslinjen A/S

REDEGØRELSE – Express 1

Bornholms Tidende bragte den 15. november 2018 en artikel – i den trykte udgave af Bornholms Tidende på forsiden samt side 4 og 5 – med overskriften ”Express 1 svarer ikke til kontrakten med staten”.

I artiklen anføres det, at det skib, Molslinjen har leveret til betjening af Bornholm, ikke svarer til kontraktens beskrivelse af skibet.

Dette er ikke korrekt.

Faktuel baggrund

Da Express 1 blev bygget i 2009, blev skibet udrustet med en t-foil. Den gang skulle skibet sejle på Det Tasmanske Hav, d.v.s. på et stort, dybt ocean. T-foil’en var ikke ejet af skibets ejer og blev efter skibets tjeneste på Det Tasmanske Hav og Den Engelske Kanal afmonteret forud for, at skibets ejer chartrede skibet ud til Molslinjen A/S. Da Express 1 blev overtaget af Molslinjen A/S, var skibet således ikke udstyret med en t-foil.

Den 10. maj 2016 meddelte Transport- og Bygningsministeriet (nu Transport-, Bygnings- og Boligministeriet), at Molslinjen A/S havde vundet ministeriets udbud af den samfundsbegrundede besejling af Bornholm.

Den 20. maj 2016 indbragte Danske Færger A/S Transport-, Bygnings- og Boligministeriet for Klagenævnet for Udbud og nedlagde i denne sag en lang række påstande til støtte for, at ministeriets tildeling af kontrakten til Molslinjen A/S ville være ulovlig.

Den 6. juni 2016 afgav Kammeradvokaten på vegne af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet et svarskrift i klagesagen for Klagenævnet for Udbud. Heraf fremgår det, at ministeriet, Kammeradvokaten og den af ministeriet engagerede særlige skibskyndige konsulent, OSK-ShipTech var bekendt med, at Express 1 og Max Mols ikke var udstyret med t-foils, og på baggrund af undersøgelser anførte Kammeradvokaten på Transport-, Bygnings- og Boligministeriets vegne og på baggrund af erklæring fra OSK-ShipTech, at Danske Færger A/S ikke havde dokumenteret, at det ville være nødvendigt at installere t-foils på Molslinjens hurtigfærger for at opfylde kontrakten.

Under klagesagen havde Danske Færger A/S endvidere påstået sagen tillagt såkaldt suspensiv virkning, det vil sige, at ministeriet ikke måtte indgå kontrakt med Molslinjen A/S, før spørgsmålene var afgjort.

Den 15. juni 2016 afsagde Klagenævnet for Udbud delafgørelse, i henhold til hvilken Danske Færger A/S’ klage over Transport-, Bygnings- og Boligministeriet ikke blev tillagt opsættende virkning, og på baggrund heraf – og med fuld viden om, at Molslinjens skibe ikke var monteret med t-foils – indgik ministeriet herefter den 21. juni 2016 kontrakt med Molslinjen A/S om den samfundsbegrundede besejling af Bornholm.

For fuldstændighedens skyld bemærkes, at Klagenævnet for Udbud den 7. august 2018 afsagde endelig afgørelse i sagen, der i det hele frifandt ministeriet for Danske Færgers A/S’ klager, og hvor Klagenævnet afviste samtlige påstande nedlagt af Danske Færger A/S.

Fakta om t-foils

En t-foil er et stabiliseringsaggregat, der monteres på skibe, der specielt anvendes på store oceaner, hvor der forefindes karakteristisk lange såkaldte langsgående oceandønninger. En t-foil er derimod ikke beregnet til korte bølger uden forudsigelig retning, som f.eks. forefindes i de danske farvande, herunder specielt Østersøen.

Fakta om certificeringer

Alle Molslinjens skibe, herunder Express 1 og Max Mols har gennemgået en række meget detaljerede godkendelsesprocedurer og certificeringer forud for driftssætningen i danske farvande. Express 1 er således i forbindelse med driftssætning på Kattegat i 2012 og på ny i 2018 i forbindelse med, at Express 1 blev taget i brug på Bornholm, godkendt af alle relevante myndigheder, herunder Søfartsstyrelsen. Godkendelserne af Express 1 – og også Max Mols – er godkendt uden t-foils.

Herudover bemærkes, at certificeringsselskabet Det Norske Veritas også har godkendt skibene med ”rene papirer”, idet en t-foil ikke indgår som en klassedel i skibenes sødygtighed.

Århus, den 16. november 2018

Molslinjen A/S

– – – – –
– – – – –

DOKUMENTATION:
Molslinjens pressemeddelelse

20. november 2018

Express 1 overholder krav og kontrakt

Da Transportministeriet godkendte Express 1 til indsættelse på ruten mellem Rønne og Ystad, var det uden t-foil stabilisator. Det fremgår af en redegørelse, som Molslinjen i dag har sendt til Transportministeriet.

Der er blevet spekuleret i, at Express 1 som den er i dag, ikke svarer til den færge, som er afbilledet i Molslinjens oprindelige bud og i den kontrakt, der blev indgået med Transportministeriet. Tegningerne, kaldet General Arrangement (GA), viser nemlig skibet illustreret med en mulig placering af den omtalte t-foil.

De spekulationer baserer sig på en klar misforståelse af, hvad formålet med disse tegninger er.

”Formålet med tegningerne er udelukkende at illustrere muligheden for at transportere op til 1200 passagerer. En GA-tegning giver et overblik over vogndæk og passagerdæk, og er ikke en teknisk specifikation af skibet”, forklarer Molslinjens administrerende direktør, Carsten Jensen.

GA-tegningen i kontrakten viser for eksempel ikke en eneste af de mange ombygninger og tilretninger, som efter krav fra Transportministeriet og Bornholm blev foretaget på Express 1.

Samtidig spekuleres der i skibets oprindelige certificering fra 2009, hvor der også nævnes en t-foil i forhold til godkendelse til at sejle i forskellige bølgehøjder.

Skibe certificeres herhjemme af Det Norske Veritas (DNV GL). DNV GL bekræfter over for Molslinjen og Transportministeriet, at en t-foil intet har med certificeringen at gøre, da en t-foil ikke har betydning for skibets sødygtighed.

Den omtalte t-foil var også en del af materialet i den klagesag, som Danske Færger anlagde efter at have tabt udbuddet. Alle klagepunkter blev august 2017 afvist af Klagenævnet for udbud.