Eksperter dumper Molslinjens forklaring til ministeren

Molslinjen giver faktuelt ukorrekte oplysninger to steder i den redegørelse om Express 1’s fraværende t-foil stabilisator, som rederiet fredag sendte til Transportministeriet.

Det fremgår af interviews, Bornholms Tidende har gennemført med en uafhængig skibsingeniør, to eksperter på universiteter og et ledende besætningsmedlem fra Express 1’s tid på Den Engelske Kanal.

Molslinjens ene ukorrekte oplysning til ministeriet handler om, at t-foil stabilisatorer primært bliver brugt ved sejlads på store oceaner, og at t-foils ikke er beregnet til danske farvande, herunder Østersøen.

Den anden ukorrekte oplysning er, at Express 1 har gjort ”tjeneste” i et sådant oceanhav, nærmere bestemt på Det Tasmanske Hav tæt ved Incat-værftet i Australien, hvor skibet blev bygget.

I Det Tasmanske Hav har Express 1 udelukkende sejlet prøvesejladser, en kort tur for at få brændstof fyldt på og en lidt længere tur mellem de australske havnebyer Hobart og Macquarie, altsammen indenfor skibets tre første måneder i 2009. Det bekræfter skibets historik, der er offentligt tilgængelig.

Modsat hvad Molslinjen fredag fortalte Transportministeriet, har skibet derimod aldrig gjort ”tjeneste” i farvandet ud for det værft, hvor skibet kom til verden. Express 1 har faktisk knapt nok sejlet i Det Tasmanske Hav.

Giver t-foil mening i Østersøen?

For at få svar på flere spørgsmål, som Molslinjens redegørelse til ministeriet rejser, har Bornholms Tidende sendt både redegørelsen, Molslinjens samtidige pressemeddelelse og det materiale, som redegørelsen og pressemeddelelsen knytter an til, til en række uafhængige eksperter.

En af dem er Giles Thomas, professor i marinearkitektur ved University College i London, hvor han er leder af instituttet for maritim ingeniørkunst.

Han er desuden en del af det forskerteam, som Incat-værftet har samarbejdet med om at udvikle det stabiliseringssystem, der i komplet form sad på Express 1, før t-foil stabilisatoren blev afmonteret.

Giles Thomas afviser, at t-foil stabilisatorer primært bliver brugt på de store oceaner og ikke egner sig i for eksempel Østersøen. Begge udsagn indgår i Molslinjens redegørelse til Transportministeriet:

”En T-foil er et stabiliseringsaggregat, der monteres på skibe, der specielt anvendes på store oceaner, hvor der forefindes karakteristisk lange såkaldte langsgående oceandønninger. En T-foil er derimod ikke beregnet til korte bølger uden forudsigelig retning, som for eksempel forefindes i de danske farvande, herunder specielt Østersøen”, skrev Molslinjen fredag til ministeriet.

Men det er ifølge Giles Thomas ikke korrekt.

Tværtimod viser både model- og fuldskalaforsøg med 112 meter lange Incat katamaraner af Express 1-designede skibe med t-foil monteret, som han og hans forskerkolleger har foretaget, at t-foil er effektiv både i oceanbølger og i bølger som i Østersøen.

Ved korte bølger som i Østersøen viser Giles Thomas’ og hans kollegers forsøg, at t-foilen bevirker, at skibet stort set ikke bevæger sig lodret. Når bølgerne bliver længere, viser forsøgene, at en t-foil stadig vil bidrage til at reducere skibets lodrette bevægelser.

– En t-foil stabilisator har effekt så snart en højhastighedskatamaran bevæger sig lodret. Der er kun et meget lille interval af bølgehøjder, hvor en t-foil slet ikke vil have nogen effekt, forklarer den britiske professor i marinearkitektur.

Han bekræfter desuden, at den dæmpende effekt af en t-foil vil forbedre passagerkomforten i hårdt vejr.

Også Express 1’s første kaptajn på jomfruturen fra værftet i Australien til England, Nick Dunn, afviser, at t-foil stabilisatorer primært er til oceansejlads, og at t-foils ikke er beregnet til danske farvande.

– Det er jeg virkelig ikke enig i. Modsat vil jeg sige, at t-foil er mere effektiv i korte, skarpe bølger end i lange, rullende oceandønninger, da den ikke kan afhjælpe de store lodrette bevægelser, som oceandønninger forårsager. T-foilen er mest effektiv i bølgehøjder over to meter, siger han og tilføjer:

– Det kan jeg sige med autoritet, for jeg har anvendt t-foilen over hele verden, under alle forhold og efterfølgende i fast rutefart (på Den Engelske Kanal, red.), i tre måneder.

Aldrig i Det Tasmanske Hav

I sin redegørelse til ministeriet vender Molslinjen også et andet sted tilbage til, at t-foils er beregnet på sejlads på de store oceaner. Herefter oplyser Molslinjen, at Express 1 har gjort ”tjeneste på Det Tasmanske Hav”.

Det har skibet imidlertid ikke.

Ifølge Express 1’s offentligt tilgængelige historik har skibet i forbindelse med leveringen til det første rederi, LD Lines, udelukkende sejlet prøvesejladser og andre kystnære ture i farvandet omkring Tasmanien.

Da Nick Dunn sejlede skibet fra Incat-værftet til Dover, satte han kursen mod vest og krydsede Den Australske Bugt syd for Australien, før han stævnede ud i Det Indiske Ocean.

Det Tasmanske Hav ligger derimod øst for Tasmanien, mellem Australien og New Zealand, hvor Express 1 aldrig har sejlet.

Anderledes fortæller Molslinjen i sin redegørelse til Transportministeriet:

”Da Express 1 blev bygget i 2009, blev skibet udrustet med en T-foil. Dengang skulle skibet sejle på Det Tasmanske Hav, d.v.s. på et stort, dybt ocean. T-foil’en var ikke ejet af skibets ejer og blev efter skibets tjeneste på Det Tasmanske Hav og Den Engelske Kanal afmonteret forud for, at skibets ejer chartrede skibet ud til Molslinjen A/S”, skrev Molslinjen fredag til ministeriet.

Hvornår gør et skib tjeneste?

Dermed bliver spørgsmålet også, hvad der skal til, før et skib er i ”tjeneste”. Rækker det, at det har sejlet prøvesejladser og et par andre korte ture langs kysten ud for det værft, der byggede skibet?

Nej, siger både en skibsingeniør og en lektor i søret.

– Jeg mener, at udtrykket ”i tjeneste” må dække en situation, hvor fartøjet har sejlet i fast rutefart med betalende passagerer og gods, siger Anders Møllmann, lektor i søret ved Københavns Universitet.

Han understreger, at det er hans faglige vurdering, men at udtrykket ”i tjeneste” ikke er et juridisk veldefineret begreb.

En erfaren selvstændig skibsingeniør forstår udtrykket på samme måde.

– Hvis færgen har gjort tjeneste, må den jo have sejlet på en rute på Det Tasmanske Hav, siger Tomas Valling, selvstændig skibsingeniør, indehaver af Valling Ship Solutions i Svendborg og tidligere skibsinspektør i Søfartsstyrelsen gennem seks år.

Nej, den har sejlet transit i Det Indiske Ocean, op gennem Suez-kanalen og Middelhavet til Den Engelske Kanal?

– Det forbinder jeg ikke med ”tjeneste”, siger Tomas Valling.

At Express 1 ifølge Møllmanns og Vallings definition ikke kan siges at have gjort ”tjeneste” i Det Tasmanske Hav underbygges yderligere af det certifikat fra Norske Veritas, som Molslinjen over for Transportministeriet brugte som dokumentation for skibets tilladte hastigheder i forskellige bølgehøjder.

Af dette certifikat fra færgens jomfrurejse i 2009 fremgår det, at Express 1 under turen over Den Australske Bugt og frem til Dover i England hverken måtte medtage passagerer eller gods.

Molslinjen: Vi tager alle spørgsmål seriøst

På baggrund af eksperternes udsagn har Bornholms Tidende stillet en række spørgsmål til Molslinjen. Dem er rederiet imidlertid ikke i stand til at besvare i dag.

– Vi tager alle spørgsmål seriøst og vil behandle dem seriøst. Men vi kan ikke besvare så mange komplekse og komplicerede spørgsmål med en frist på 45 minutter, siger kommunikationschef Jesper Maack.

De endnu ubesvarede spørgsmål

Bornholms Tidende har tirsdag forelagt de følgende spørgsmål for Molslinjen, der imidlertid ikke ser sig i stand til at besvare dem i dag.

• Molslinjen skriver til ministeriet, at t-foils ”specielt anvendes på store oceaner, hvor der forefindes karakteristisk lange såkaldte langsgående oceandønninger. En t-foil er derimod ikke beregnet til korte bølger uden forudsigelig retning, som for eksempel forefindes i de danske farvande, herunder Østersøen.”

Vi har forelagt dette citat for Nick Dunn, skibets første kaptajn, der sejlede det fra Hobart til Dover og dernæst var dets kaptajn på Den Engelske Kanal – og for professor i marinearkitektur Giles Thomas fra London University. De afviser begge, at udsagnet er korrekt og fortæller, at t-foil er effektiv under begge forhold. Hvad er Molslinjens kommentar til det?

• Molslinjens redegørelse til ministeriet fortæller desuden, at Express 1 har gjort “tjeneste” på Det Tasmanske Hav. Men Express 1 har aldrig sejlet i Det Tasmanske Hav ud over få prøveture og lidt transitsejlads langs kysten. Hvorfor fortæller I ministeriet, at skibet har gjort “tjeneste” i et farvand, hvor det ikke har gjort tjeneste, og hvori det knapt nok har sejlet?

• Både lektor i søret Anders Møllmann og skibsingeniør Tomas Valling fortæller desuden, at de ved ordet “tjeneste” forstår, at et skib har sejlet i rutefart, hvad Express 1 med sikkerhed ikke har gjort på Det Tasmanske Hav. Står Molslinjen alt i alt ved, at Express 1 har gjoirt “tjeneste” på Det Tasmanske Hav, sådan som redegørelsen til ministeriet fortæller?