DAT får grøn konkurrence på ruten til Rønne

Nu får DAT konkurrence på ruten mellem København og Rønne. SAS har planlagt 36 flyvninger på ruten næste år.

Alle flyvningerne sker i forbindelse med Folkemødet. Det oplyser SAS i en pressemeddelelse.

– Vi ønsker som en vigtig aktør og del af Danmarks infrastruktur at give hele Danmark lettere adgang til at deltage i Folkemødet på Bornholm. Derfor tilbyder vi nu at flyve til og fra en af Danmarks største folkelige begivenheder. Med en mindre luftbro mellem København og Bornholm på de store rejsedage, får danskerne endnu bedre mulighed for at besøge Bornholm og Folkemødet med attraktive afgangstider og priser, siger koncerndirektør Lars Sandahl Sørensen i pressemeddelelsen.

Flyvningerne ligger mellem onsdag den 12. juni og søndag den 16. juni.

Grønnere billetter

SAS vil CO2-kompensere alle flybilletterne for passagererne til og fra Bornholm. Selskabet planlægger desuden at sætte det brændstofeffektive fly Airbus A320Neo ind på afgangene. Flyet reducerer brændstofforbruget med op til 20 procent, og det er dermed ifølge SAS et mere klimavenligt alternativ.

– Vi tager klimadagsordenen alvorligt, siger Lars Sandahl Sørensen.

Bornholms faste flyselskab DAT har CO2-kompenseret alle sine indenrigsbilletter i sidste halvdel af 2018.

SAS-billetterne blev sat til salg mandag på følgende afgange: