77-årig dømt: Stige ramte modkørende bil

Retten på Bornholm har dømt en 77-årig mand for at bringe andre i fare ved at køre rundt med en løs aluminiumsstige på sin varebil.

Fordi stigen ikke var spændt forsvarligt fast, svingede den ud fra ladet og ramte en modkørende personbil, hvis forrude blev smadret. Det skete nær Aakirkeby.

Det, afgjorde retten, skal koste den 77-årige 2500 kroner i bøde og en betinget frakendelse af kørekortet i tre år.