Restriktioner for indrejse forlænges med tre uger

Samtidig med, at regeringen forlænger landets covid-restriktioner med tre uger til og med 7. februar, forlænger den også rejserestriktioner for indrejse til Danmark i samme periode.

Det oplyser justitsminister Nick Hækkerup (S) på et pressemøde onsdag aften.

Regeringen har også besluttet, Udenrigsministeriets rejsevejledning forlænges til 7. februar.

Alle lande er i øjeblikket røde på kortet, og det betyder altså, at danskerne ikke kan rejse de næste tre uger.

/ritzau/