Statsministeriet indkalder til covid-pressemøde

Statsministeriet indkalder til pressemøde om covid-19 i Danmark klokken 15.

Det oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse.

Indkaldelsen kommer, efter at partilederne på Christiansborg har været til møde om udviklingen af den nye og mere smitsomme mutation af covid-19, der den seneste tid har spredt sig verden over.

Ifølge flere kilder lægger regeringen op til at mindske forsamlingsforbuddet fra ti til fem og skærpe afstandskrav i butikker til to meter og hæve det generelle risikoniveau til 5 – det højeste niveau.

/ritzau/