PORTRÆT: Venstres folkelige dronning tabte juleopgøret

Tirsdag aften kom Inger Støjberg til kort i et magtopgør i Venstre. Hun måtte trække sig fra posten som næstformand efter formand Jakob Ellemann-Jensen og partiets forretningsudvalg havde stillet hende stolen for døren.

Næstformanden, der aldrig har været bange for konflikter og politiske slagsmål, havde taget et for mange med sin egen formand. Der var ikke plads til dem begge i toppen af partiet længere.

– Det kommer som en overraskelse, at det er endt her, og at Jakob har bedt mig om at gå af som næstformand. Jeg havde gerne set det anderledes. Men sådan er det.

– Jeg har været medlem af Venstre i hele mit voksne liv, og jeg har kæmpet dag og nat for, at Venstre står så stærkt som muligt, skrev hun på Facebook.

Venstre og Inger Støjberg har været uløseligt forbundet. Rundet af en Venstre-slægt fra Vestjylland kom hun i Folketinget i 2001. I 2009 blev hun første gang minister under Lars Løkke Rasmussen.

Og som slagkraftig udlændinge- og integrationsminister var hun partiets – og støttepartiet Dansk Folkepartis – garant for en hård udlændingepolitik fra 2015 til 2019.

Bevæbnet med Cola Zero ad libitum holdt hun fast under kritiske samråd og håndterede flygtningekrisen med teltlejre, smykkelov og hastestramninger.

Men mens hun bragte glæde i baglandet og hos Dansk Folkeparti faldt hendes kontante stil ikke alles smag. Som da hun fejrede udlændingestramninger med kage i sin tid om minister.

Og ikke mindst, da hun instruerede sit embedsmandsværk om, at alle asylpar, hvor den ene var mindreårig, skulle adskilles. Det på trods af, at hun var advaret om, at det ville være ulovligt.

Lige så skarpe hendes kritikere er, lige så begejstrede er hendes støtter. Ved folketingsvalget i 2019 hentede hun 28.420 personlige stemmer, hvilket gjorde hende til valgets fjerdestørste stemmesluger.

Og da Venstre efter valget kollapsede i et formandsopgør efter Lars Løkke Rasmussen ikke ville trække sig fra posten, var Inger Støjberg et varmt navn som efterfølger.

Det blev dog den midtersøgende Jakob Ellemann-Jensen, der vandt. Mens Inger Støjberg blev næstformand ved landsmødet i 2019. Sammen var det håbet, at de to kunne tale til venstrevælgere både på landet og i byen.

Men samarbejdet fungerede aldrig og de to har haft adskillige sammenstød. Ikke mindst fordi Inger Støjberg har insisteret på at sige sin uforbeholdne mening, om den så flugtede med formandens eller ej.

Tidligere i december kom Instrukskommissionen, der har undersøgt sagen om den ulovlige instruks om asylpar, så med sine konklusioner. De indeholdt en hård kritik af Inger Støjberg.

Og midt i juleferien satte Jakob Ellemann-Jensen stødet ind og sagde – uden at have konsulteret sin næstformand – at partiet støttede en rigsretssag mod hende, hvis uvildige advokater vurderer, at der er basis for det.

– Jeg er meget overrasket. Jeg vidste ikke, han havde lavet interviewet, og jeg er helt uenig, skrev Inger Støjberg på Facebook.

Tirsdag kulminerede det så. Jakob Ellemann-Jensen holdt fast i, at Venstre mener, at Inger Støjberg må for en rigsret, hvis det når der til. Inger Støjberg var uenig.

Tilliden mellem de to var væk, og så måtte der vælges side i forretningsudvalget. Et stort flertal valgte formandens side, og forretningsudvalget bad Inger Støjberg om at trække sig.

– Nu skal Venstre finde en ny næstformand. Sådan går det engang imellem i politik. Men uanset hvilke poster jeg bestrider, så skal I vide, at jeg kæmper for den politiske linje, som jeg ved, at I alle kender så godt, skriver Inger Støjberg på Facebook i et opslag, der har 33.000 likes.

/ritzau/