Regeringen foreslår klimamål under støttepartiers smertegrænse

Regeringen har søndag foreslået et lavere delmål for reduktionen i udledning af drivhusgasser i 2025, end dens støttepartier tidligere har krævet.

Det fremgår af regeringen klimahandlingsplan for 2020. Planen er et resultat af klimaloven, som forpligter regeringen til hvert femte år at præsentere en klimaplan med et tiårigt sigte.

Men i første omgang ser uenigheden altså kun ud til at strække sig fem år ud i fremtiden.

Torsdag sagde SF, De Radikale og Enhedslisten, at de ville have et delmål om at sænke udledningen af drivhusgasser i 2025 med 50-54 procent.

I en pressemeddelelse om den klimahandlingsplan, der er lagt ud fra regeringen søndag, står der:
– I forbindelse med handlingsplanen foreslår regeringen et indikativt mål på 46-50 procent i 2025.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) siger i samme pressemeddelelse om planen:
– Regeringen vil gerne have et ambitiøst klimamål for 2025. Det er vigtigt, at vi også på den korte bane handler og sætter gang i reduktioner.

– Samtidigt er det vigtigt, at vi ikke i vores iver efter at gøre noget i 2025 – i stedet for et eller to år senere – vælger løsninger, som er ekstremt dyre eller ineffektive – og som i sidste ende ikke lægger den bedste vej frem mod de 70 procent i 2030.

De tre støttepartier understregede torsdag, at de ikke har tænkt sig at vælte regeringen over uenigheden.

Men at de er bekymrede for, at uenigheden kan betyde, at regeringen må håbe på oppositionens støtte, hvis den vil have føjet delmålet på 46-50 procents reduktion ind i klimaloven.

Tidligere har Klimarådet anbefalet et delmål i 2025 på en reduktion af udledningen af drivhusgasser på mellem 50 og 54 procent.

Dengang skrev Klimarådet:
– For at minimere de samlede omkostninger for samfundet ved at nå 70-procentsmålet i 2030 skal vi på den ene side ikke vente alt for længe med at tage fat, da det vil kræve meget voldsomme og dyre reduktioner i slutningen af perioden og mindske troværdigheden om 70-procentsmålet.

– Men på den anden side bør vi heller ikke forcere reduktionerne unødigt, da vi ved, at de grønne teknologier vil falde i pris over tid, og at nye forbrugsvaner tager tid at rodfæste.

/ritzau/