Løkke: Delberetning i Støjberg-sag er krads kritik

Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kalder Instrukskommissionens delberetning i sagen om ulovlige adskillelse af asylpar for “krads kritik” og støtter en advokatvurdering af rapporten.

– Det er fuldstændigt åbenlyst, at det kan man ikke sidde overhørig. Det er en sag, man er nødt til at gå videre med. Det er stærkt beklageligt, at en minister i min tidligere regering får så skarp kritik, siger han til Ekstra Bladet.

Lars Løkke Rasmussen har været indkaldt som vidne i sagen.

Men Lars Løkke Rasmussen kan ikke drages til ansvar i instrukssagen om adskillelse af asylpar, hvoraf den ene var mindreårig, konkluderede kommissionen.

Med sin støtte til en uvildig vurdering, lægger han sig op ad sit partis linje.

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, meddelte tirsdag på Twitter, at partiet støtter en uvildig advokatvurdering.

– Et flertal i Folketinget ønsker, at delberetningen bliver gennemgået af uvildige advokater.

– Det er fornuftigt, og det støtter vi i Venstre. Det har vi netop besluttet på vores gruppemøde, skrev ham.

/ritzau/