Granskningskommission skal afdække minksagen

Et bredt flertal i Folketinget er enig om, hvordan regeringens håndtering af minksagen nu skal kulegraves.

Det skal ske i en såkaldt granskningskommssion, som er en ny type undersøgelse.

Det står fast efter et møde i underudvalget om undersøgelse af sagen om mink i Udvalget for Forretningsordenen.

Der er ikke tale om en klassisk undersøgelseskommission, som man kender det fra andre meget omtalte sager.

Men denne nye undersøgelsesform er mere vidtgående end for eksempel en advokatundersøgelse med udelukkende skriftlige svar, hvilket regeringens støttepartier Enhedslisten og SF i første omgang talte varmt for.

De borgerlige partier har krævet en undersøgelseskommission, hvor en dommer sidder for bordenden, og hvor ministre og embedsfolk kan indkaldes som vidner.

Dette lader sig også gøre i granskningskommissionen.

/ritzau/